Konvertering af gran: Modificeret renafdrift (Kulisse, rand.)
Renafdrift i mere eller mindre modificeret form bør primært finder anvendelse i de bevoksninger, hvor det vurderes at være for risikabelt at anvende en alternativ behandlingsmodel, f.eks. hvis den eksisterende bestand er ustabil og ikke vurderes som levedygtig pga. af begyndende opløsning. Den modificerede renafdrift kan også finde anvendelse, hvor den fastlagte skovudviklingstype bygger på udprægede lystræer, f.eks. eg, der er vanskelig at forynge under udprægede skyggeforhold.
Metode
I afviklingen af gamle ustabile bevoksninger vil anvendelsen af en eller anden form for renafdrift sjældent kunne undgås. Vælges denne løsning, bør man være opmærksom på, om bestanden indeholder stabile træer f.eks. skovfyr, lærk, ædelgran, birk mv., der generelt skal bevares.
På lerede østdanske lokaliteter, hvor rødgran ofte går tidligt i opløsning (»øgran«) og endvidere ikke er istand til at forynge sig selv, vil det tilsvarende ofte være fornuftigt at behandle bevoksninger med renafdrift for øje. Igen bør man dog benytte enhver mulighed for at understøtte eventuelle indblandingsarter i hugstindgrebene med henblik på næste generation.
En fortsættelse af den traditionelle behandling med henblik på afvikling med renafdrift er endvidere oplagt på de lokaliteter, hvor målet er at skabe/genskabe en åben naturtype på længere sigt.
Kulturmodeller
Afhængig af lokaliteten og den tilstræbte skovudviklingstype kan følgende kulturmodeller finde anvendelse:
-
Gruppevis plantning af eg samt skovfyr/lærk (efter renafdrift/ stormfald) (se Videnblad 5.7-19)
-
Gruppevis plantning af birk samt skovfyr/lærk (efter renafdrift/ stormfald) (se Videnblad 5.7-20)
-
Naturlig tilgroning hhv. forceret succession (efter renafdrift/stormfald) (se Videnblad 5.7-21)
-
Egeblandingskultur (efter renafdrift/ stormfald) (se Videnblad 5.7-24)
Modelkørsel og bevoksningssimulation
Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ-simulationsprogrammet SILVAdk baseret på en 48-årig rødgranbevoksning i Hoverdal Plantage, Klosterheden (bonitet 4). Målet er her eksempelvis en konvertering til skovudviklingstype 23 - Eg med skovfyr og lærk. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Andres Busse Nielsen).

Kilder:
J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.
Videnblad nr.: 05.07-09
Forfatter: J. Bo Larsen