Dato: 01-01-2008 | Videnblad nr. 05.07-19 Emne: Konvertering til naturnærdrift

Kulturmodel: Gruppevis plantning af eg samt skovyr/lærk (efter renafdrift/stormfald)

Dette og en række andre Videnblade giver forslag til kulturmodeller, som skal ses i sammenhæng med konverteringsmodellerne (Videnblade 5.7-02 til 5.7-14). De skal således primært betragtes som inspirationsgrundlag for at udvikle egne kulturmodeller, tilpasset de lokale forhold og konkrete skovdyrkningsmæssige muligheder og erfaringer samt den aktuelle økonomi i skovdriften. Modellerne bygger i videst mulig udstrækning på »at lade naturen hjælpe til« for herved at spare på kulturudgifterne. 

Kulturmodel
Kulturmodel med forskellige løvtræer og nåletræer

Formål

Modellen retter sig især mod hede og klitregionen og kan danne afsæt for både lystræ- såvel som skyggetrædominerede skovudviklingstyper. Modellen kan ligeledes anvendes i de gamle skovegne, men det lave investeringsniveau og det relative ekstensive kulturtiltag tilsiger, at den også her retter sig mod mere fattige, lavt producerende lokaliteter. Målet er hurtigt at få genskabt skovklimaet gennem plantning af stabile lystræarter, og der skabes et fleksibelt udgangspunkt for på et senere tidspunkt at indbringe kulturfølsomme træarter som f.eks. bøg og douglas, hvis det er i overensstemmelse med den valgte skovudviklingstype.

Forudsætninger

Modellen tager udgangspunkt i de situationer, hvor man er nødsaget til at anvende en eller anden form for modificeret renafdrift. Valget af hårdføre lystræer afspejler det manglende skovklima. Afhængig af valgt skovudviklingstype vil det dreje sig om blivende arter, eller de vil tjene som første trin i et successionsforløb til et mere klimakspræget skovsamfund.

Kultur af eg, lærk og skovfyr med selvsået birk. Foto: J. B. Larsen
Kultur af eg, lærk og skovfyr med selvsået birk. Foto: J. B. Larsen

Kulturanlæg og -pleje

Der etableres 4 grupper a 0,4 ha. eg pr. 10 ha. I gruppen afpasses planteafstanden i forhold til, om egen primært skal tjene landskabelige og biologiske formål, eller om der skal produceres kvalitetskævler. Egegrupperne kræver hegning. Hvor vildttrykket er særligt højt, han det være en fordel at hegne hele arealet, for herved at sikre den spontane foryngelse af bl.a. birk.

Mellem egegrupperne plantes hårdføre kulturarter af skovfyr og/eller lærk. I denne model regnes med en gennemsnitlig afstand på 2,2m.*2,5m. Afstanden kan af kvalitetsmæssige årsager varieres. Behovet for at plante mellem egegruppene vurderes i forhold til mulighederne for, om der hurtigt indfinder sig en spontan foryngelse af f.eks. birk, eg, skovfyr, gran mv. I investeringsmodellen regnes der med tilplantning af hele arealet. De fremtidige faste kørespor tilplantes ikke, og der holdes passende afstand til hjørner, veje, fortidsminder, søer mv.

De hårdføre arter kræver ikke megen pleje. Der er dog afsat et mindre beløb til nedtagning af hegn samt punktvis udrensning af krukker hhv. hugst for værdifulde indblandingsarter. Hvis det langsigtede skovudviklingsmål er et klimaksskovsamfund, vil det på et senere tidspunkt være nødvendigt at indbringe disse blivende træarter (bøg, ædelgran, ær m.fl.).

Investeringsmodel

Jordbearbejdning 4.500 kr/ha
Planter a 2.50 kr:
Eg på 1,8*1,25 = 700 pr. ha
Skovfyr/lærk på 2,2*2,5m. = 1.200 pr. ha.
4.750 kr/ha
Planter (1900 * 2,0 kr.) 3.800 kr/ha
Hegn (25 kr. pr m) 2.600 kr/ha
Kulturetablering 15.650 kr7ha
Kulturpleje 1.350 kr/ha
Kulturinvestering ialt 17.000 kr/ha

Kilde

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-19
Forfatter: J. Bo Larsen