Anerkendt praksis: Maskinskovning

Maskinskovning er en arbejdsopgaver af stor betydning for bevoksningens fremtid. Et særlig aspekt er risiko for skader på de stående træer, dette beskrives i Videnblad 6.2-8. I dette og det følgende Videnblad gives kvalitetsbeskrivelser af de vigtigste driftstekniske opgaver ved maskinskovning med udgangspunkt i ’Anerkendt praksis’ (AP). Klare aftaler om arbejdets udførelse og kvalitet er vigtige, hvilket kan opnås med arbejdsbeskrivelse (AB) og kvalitetsopfølgning (KO).

Planlægning

I planlægningen bør det fastlægges, hvor og hvornår der må køres i bevoksningen, og hvor og hvornår der ikke må køres. Kørespor afmærkes eller registreres, evt. med GPS, så de er lette at genfinde, også når bevoksningen er blevet ældre.

Videnblad 9.3-1: Sådan virker GPS-systemet
Videnblad 9.3-2: Benyttelse af GPS under kronedække

Indlægning af kørespor

Den indbyrdes afstand mellem køre-sporene skal gennemsnitlig være 20 meter fra spormidte til spormidte. En afvigelse på 3 meter til hver side kan accepteres. Bredden på køre-sporene skal være 3,5 – 4 meter. I forbindelse med sidehæld og kurver skal bredden forøges, så der er plads til maskinerne.

Eksisterende kørespor tilrettes i bredden. I rækkehugster besluttes, hvilke rækker der skal udgøre de fremtidige kørespor. Disse tilpasses i bredden, og fremover må der kun køres i disse spor. Alternativt kan der indlægges nye kørespor med 20 meters afstand på tværs af rækkerne.

Hugstmåde

Der skelnes almindeligvis mellem følgende hugstmåder:

Rækkehugst. Hele rækker hugges. F.eks. hver 7. eller 8. række, eller rækker med anden træart.

Selektiv hugst

• Fra neden. Undertrykte træer fjernes tillige med tvegede, døde, syge og uønskede træer i bevoksningen. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet. Hugst fra neden giver en ensartet bevoksningsstruktur med lige store træer i én etage.
• Fra oven. Der skoves kun blandt de herskende træer samt døde, syge og uønskede træer, der generer bevoksningen og/eller skovningen. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet. Hugst fra oven giver en større variation i bevoksningsstrukturen, ofte med en tendens til dannelse af to etager.
• Kvalitetshugst. Der hugges for at fremme kvaliteten på de blivende træer. Krukker, tveger, dårligt formede, syge, døde, og uønskede træer skoves. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet.
• Måldiameterhugst. Kun træer med en bestemt diameter (som regel over en bestemt diameter) fjernes. Giver som regel en noget ujævn fordeling af træerne.
• Hugst for bestandstræer. Der hugges kun for at give plads for hovedtræerne, mens der ikke hugges i mellemrummene.
• Skærmstilling. Kraftig reduktion af stamtallet for at give plads og lys for en efterfølgende underplantning eller selvforyngelse. Der tilstræbes en jævn fordeling over hele arealet.

Renafdrift. Alle træer på arealet hugges væk. Evt. bevares en opvækst.

Videnblad 5.6-8: Hugst fra toppen i rødgran
Videnblad 5.6-9: Hugst fra toppen i ung gran – en sammenligning med hugst fra neden
Videnblad 5.6-15: Plukhugst – definitioner og principper
Videnblad 5.6-16: Pælehugstforsøget i rødgran i Stenholtvang
Videnblad 5.6-28: Hugst fra toppen i mellemaldrende gran
Videnblad 5.7-1 – 5.7-12: Konvertering af bevoksninger via hugst
Videnblad 6.2-4: Arbejdsinstruks vedrørende tyndinger

Andre skovningsforhold

Hugststyrke angives i % af stamtallet før hugst. En variation på +/- 5 % accepteres normalt. Ofte vil det være angivet, at der skal hugges svagere i randzonerne.

Fordelingen kan f.eks. angives som jævn fordeling over hele parcellen, eller som svag eller ingen hugst i midterzonen mellem køresporene.

Stødhøjden må ikke overstige 2/3 af stødets diameter målt på fældesnitfladen.

Stødsmøring. Anvendes Rotstop®, skal mindst 95 % af stødfladen skal være dækket. Anvendes urea, skal 100 % af stødfladen være dækket. Midlerne skal være farvede, så det er let at konstatere dækningen.

Videnblad 4.11-2: Rotstop
Videnblad 4.11-3: Urea
Videnblad 8.7-4: Rodfordærveren – Bekæmpelsesmidler og effekten af stødbehandling
Videnblad 8.7-13: Rodfordærveren – Retningslinier for stødsmøring

Afkvistning. Alle grene afskæres i flugt med stammen.

Effektaflægning

Aftagerens specifikationer for de enkelte effekter skal følges. Specielle effektkrav, der vedrører brug af valsetype eller forudsætter bestemte skovningstidspunkter, bør aftales. Kapsprækker skal undgås.

Hvis der forekommer afvigelser fra den forventede effektfordeling på mere end 20 %, skal opdragsgiveren omgående kontaktes for nærmere aftale. De forskellige effekter skal adskilles under skovningen, så det efterfølgende er let for udkørselsmaskinen at holde rede på, hvad der er hvad. Kan evt. suppleres med farvemærkning.

Resultat nr. 11. 1999. Kapstöd ger färre kapsprockor och är lönsomt, trots prestationssänkning. SkogForsk, Sverige 1999.

Oprydning og publikum
Oprydning efter skovning og udkørsel omfatter normalt rydning af veje, spor og stier for hugstaffald. Det sikres, at vandløb er oprensede for effekter og hugstaffald m.m., som kan genere vandløbets funktion. Det sikres også, at beskadigede vildthegn retableres, og at skaden meldes til opdragsgiver.

Alt affald, brugt olie o.a. fjernes fra skovningspladsen og afleveres på de relevante modtagesteder. Spildt olie og drivmidler skal graves op og afleveres på de relevante modtagesteder.

Parterne skal aftale, hvem der leverer og etablerer skiltning og afspærring af veje og stier, og om der skal annonceres i de lokale dagblade forud for arbejdets igangsættelse.

Videnblad nr.: 06.02-07
Forfatter: Frans Theilby