Tilførsel af svovl og kvælstof til otte danske skove

Skoven er et filter for stoffer, der transporteres via atmosfæren. Stofferne afsættes på nålenes eller løvets overflader, enten som tørdeposition i form af partikler og gasser i tørvejr, eller som våddeposition, der afsættes med nedbøren. Træerne kan drage fordel af næringsstoffer, som findes i specielt havsalt og jordstøv, fx magnesium, kalium og kalcium. På samme måde modtager skoven også en del luftforurenende stoffer som kvælstof (N) og svovl (S), der stammer fra udledning af kvælstofoxider, ammoniak og svovldioxid. Kvælstof tilføres med nedbøren som nitrat og ammonium, mens S tilføres som sulfat.

Intensivt måleprogram for skovenes tilstand

I Danmark er tilførslen af næringsstoffer og luftforurenende forbindelser til skovbevoksninger blevet undersøgt siden 1986 ved opsamling af gennemdryp. Gennemdryp er det regnvand, som trænger igennem trækronen og rammer skovbunden. Det opsamles i tragte placeret under trækronen. Undersøgelserne indgik fra 1994 i det europæiske intensive overvågningsprogram

for skovenes tilstand (Level II) og fra 2003-06 indgik otte danske bevoksninger i det europæiske overvågningsprogram Forest Focus. De otte bevoksninger ligger fordelt ud over Danmark, og de har forskellig alder og struktur (tabel 1). I Katborg Plantage og Lovrup Skov i Vestjylland undersøges rødgran- og sitkagranbevoksninger, og i Stenholt Vang i Nordsjælland undersøges en

bøgebevoksning. Det er på disse tre lokaliteter, vi har de længste tidsserier med opsamling af gennemdryp i op til 20 år.

De øvrige bevoksninger omfatter bøg, eg, og rødgran, og her er gennemdryp blevet indsamlet i perioden fra 2001 til 2006. Driftsformerne spænder fra skovrejsning på landbrugsjord (Vestskoven og Stenholt Vang) over gamle løvskove (Als Nørreskov og Hald Ege), naturskov (Suserup Skov) til hedeplantager (Lovrup Skov, Katborg Plantage og Gludsted Plantage) (tabel 1).

Tendenser i udviklingen af stoftilførsel til skoven

Den unikke 20-årige måleserie af stoftilførsel til skovene viser en markant nedgang i tilførslen af S i gennemdryp siden 1986 (figur 1). I Katborg Plantage faldt svovltilførslen fra ca. 15 til ca. 5 kg S/ha/år og i Lovrup Skov fra ca. 25 til 9 kg S/ha/år, hvilket svarer til et fald på 64%. Tilsvarende faldt svovltilførslen fra ca. 9 til 3 kg S/ha/år i Stenholt Vang, hvilket er et fald på 68%. Denne nedgang er en direkte følge af de nedsatte udledninger af svovldioxid både i Danmark og i Europa. Resultaterne stemmer godt overens med beregninger lavet af Ellermann m.fl. (2006), som vurderer, at tilførslen af S med regn er faldet med ca. 62% siden 1990. I 2006 var tilførsel af S til de otte skove på mellem 4 og 10 kg S/ha/år.

I modsætning til S ser vi ingen tydelig udvikling i tilførslen af N til skoven (figur 2). De højeste niveauer blev målt i rødgranbevoksningen i Lovrup Skov, hvor tilførslen svinger omkring 25 kg N/ha/år. Lidt lavere ligger tilførslen til rødgranbevoksningen i Katborg Plantage med et niveau på mellem 15-20 kg N/ha/år og lavest tilførsel finder vi i bøgebevoksningen i Stenholt Vang (9-12 kg N/ha/år). Der er observeret et fald i den beregnede tilførsel af N med regn på 22% i perioden 1989-2005 over hele Danmark (Ellermann m. fl., 2006). De lange måleserier fra den intensive skovovervågning viser dog ikke samme nedadgående tendens i tilførslen til skov. I 2006 varierede tilførslen af N til de otte skove mellem 10 og 35 kg N/ha/år.

Total tilførsel til skoven

Både niveauerne af S- og N-tilførsel er højere i nåletræsbevoksningerne end i løvtræsbevoksningerne. Dette skyldes dels, at nåletræsbevoksningerne alle ligger i Jylland, hvor udledningen af specielt ammoniak er højere pga. en intensiv  husdyrproduktion i lokalområdet. Desuden er nåletræer mere effektive end løvtræer til at filtrere luften for luftforurening og andre stoffer, idet nålene har et større overfladeareal og også opfanger stoffer i vinterhalvåret i modsætning til løvtræer.

Det antages ofte, at S i gennemdryp ikke reagerer med kronetaget på sin vej ned til skovbunden og dermed er gennemdryp et udtryk for den totale tilførsel af S til skoven. Derimod kan gennemdryp af N ikke sidestilles med den totale atmosfæriske tilførsel til skoven, da ammonium (NH4-N) både kan optages i og afgives fra nålene eller bladene. Det er dog mest almindeligt, at ammonium optages i løvet, hvorfor den totale atmosfæriske tilførsel af N sandsynligvis er lidt større end gennemdryppet i figur 2.

Konklusion

Vi kan nu dokumentere at indsatsen for at reducere udslippet af S i Europa har virket. Tilførslen af S som sulfat til skov er faldet 50-70% svarende til det vurderede fald i udledningen for både Danmark og Europa. Selv om der også har været bestræbelser på at reducere N-udslippet, kan vi ikke måle et fald i tilførslen af N til skovene. Kvælstoftilførslen til skovene via atmosfæren er en naturlig og nødvendig proces for opretholdelse af næringsstofbalancen, men den nuværende tilførsel af N vurderes at være tilstrækkelig for og endda ofte højere end træernes behov.

Kilder

Ellermann, T. et al 2006: Atmosfærisk deposition 2005.NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 66s.- Faglig rapport fra DMU, nr.595.
Hansen, K. (red.) 2003: Næringsstofkredsløbi skove - Ionbalanceprojektet. Forest & Landscape Research nr. 33., ISBN 87-7903-156-0, Skov & Landskab, Hørsholm. 300 pp.

Videnblad nr.: 08.05-19
Forfattere: Karin Hansen, Lisbeth Sevel, Lars Vesterdal, Annemarie Bastrup-Birk og Per Gundersen