Vurdering af risikotræer 2

Træets struktur og placering

For at vurdere om et træ udgør en fare for sine omgivelser, er det nødvendigt at analysere træets struktur, dvs. forhold som antallet af stammer, hældning, grenbygning og kroneudvikling. Træets placering og en række andre faktorer spiller også ind, når risikoen skal vurderes.

Flerstammet egetræ med sår efter tabt gren — Det gamle, flerstammede egetræ har mistet en stor gren. Dette skyldes ikke svampeangreb, da der ikke er råd at se i bruddet. Årsagen var alene grenens længde og vægt. Træet er samtidig en tvege, som for mange år siden er flækket helt til basis. Selvom der ikke er et aktivt svampeangreb i egen, bør det alene pga. strukturen holdes under observation, hvis træet står, så det kan udgøre en fare for mennesker eller ejendom. FOTO: Iben M. Thomsen

Vurdering af risikotræer er en vigtig del af forvaltningen af trafikerede skovområder, hvor der findes store, gamle træer. Bedømmelse af træernes tilstand sker bedst ved at kigge på træet og notere de forhold, som viser, om træet kan være en fare for omgivelserne. Træer, som har en umiddelbar risiko for at vælte eller knække, skal selvfølgelig fældes med det samme, men hvad med resten?

Da det er umuligt at holde øje med alle træer hele tiden, er det vigtigt, at man får identificeret hvilke træer, som har størst risiko for at blive farlige. Dette videnblad giver eksempler på problematisk struktur og placering, som kan medvirke til, at træer bliver farlige.

Placering

Grundlæggende er det træets tilstand sammen med risikovilligheden på voksestedet, der afgør, hvor farligt et træ er. Et svækket og svampeangrebet træ midt ude i en skov, hvor der kun færdes få mennesker, har måske samme risiko for at vælte som et tilsvarende svækket træ ved siden af skovlegepladsen. Det sidste træ er det farligste, fordi risikovilligheden er meget lavere ved publikumsfaciliteter end ude i skoven. Placering kan imidlertid også have betydning, hvis træet står tæt på fortov eller vej og derfor kan have dårlig rodudvikling. Omvendt kan en beskyttet placering i læ for vind være en gunstig faktor.

Struktur

I nogle tilfælde kan en tvege eller et stærkt hældende træ bryde sammen alene pga. den uheldige struktur. Men den væsentligste grund til at bemærke træets opbygning er, at hvis det kommer angreb af vednedbrydende svampe i et sådant træ, så vil det hurtigere bryde sammen.

Flækket tvege ved vej — Denne tvege brød sammen i en storm. Der var intet svampeangreb i stammerne, så skaden skyldes alene, at vinden fik tvegen til at flække. Inden det flækkede, ville træet højest skulle risikovurderes hvert 5. år, baseret på placering og struktur. Foto: Simon Skov

Flerstammet bøg tæt på vej — En gammel flerstammet bøg med spidse vinkler mellem stammerne. Rødderne er vokset op ad kanten på fortovsfliserne og er sårede pga. trafikken på fortovet. Bemærk »skolevej«-skiltet i baggrunden. Træet har høj risiko for at vælte eller knække, og risikovilligheden er lav. Foto: Simon Skov

Kraftig hældning på et træ stiller store krav til holderødderne. Selv et mindre svampeangreb i rodsystemet kan blive afgørende. Træet til højre er ungt, så faren er ikke så stor endnu. Til gengæld hælder det kraftigt ud over en trafikeret vej, og da der er andre træer lige ved siden af, kunne man overveje at fjerne det ved næste tynding. Træet til venstre har et stort sår på forsiden, så det bør overvåges hvert år, hvilket også er begrundet i placering på en velbesøgt kirkegård. Foto: Iben M. Thomsen

Ensidig kronestruktur — Ensidig udvikling af kronen er med til at gøre træer mere farlige. En skæv krone kan også give en ekstra belastning af rødderne, lige som med hældende stammer. Her er det vestenvinden, der har medført en skæv udvikling af kronen. Bemærk at den del af kronen, der er mest ude af balance, oven i købet er død. Foto: Simon Skov

Ensidig rodfæste — Ensidig eller uensartet rodfæste kræver, at de udviklede rødder er intakte og ikke har svampeangreb. Foto: Simon Skov

Det kan være nemmest at observere de strukturelle faktorer uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er blade på træerne.

Flerstammede træer kan være svage i sammenhæftningen især, hvis den er spids. Men selv hvis samlingspunktet er stærkt, vil et svampeangreb lige omkring delingspunktet være problematisk.