Vurdering af risikotræer 3

Skader på stammen

For at vurdere om et træ udgør en fare for sine omgivelser, er det nødvendigt at inddrage en række faktorer. En af disse er skader på træets stamme, i form af gamle beskæringssår, påkørselsskader, død bark og revner. Sår har også betydning som indfaldsvej for svampe.

Ældre køreskade på vejtræ — En ældre køreskade er omkranset af kallus. Den store åbning til træets kerneved giver vednedbrydende svampe gode muligheder for at inficere træet. Foto: Simon Skov

Vurdering af risikotræer er en vigtig del af forvaltningen af trafikerede skovområder, hvor der findes store, gamle træer. Bedømmelse af træernes tilstand sker bedst ved at kigge på træet og notere de forhold, som viser, om træet kan være en fare for omgivelserne. Da det er umuligt at holde øje med alle træer hele tiden, er det vigtigt, at man får identificeret hvilke træer, som har størst potentiale til at blive farlige.

Dette Videnblad giver eksempler på problematiske stammeskader, som bør give anledning til hyppig risikovurdering eller fældning, hvis der er synlige rådangreb. Der vil nemlig ofte komme svampeangreb i forbindelse med sår og andre skader.

Sår

Ingen vednedbrydende svampe kan inficere et træ gennem intakt stammebark. Derfor er sår den væsentligste indfaldsvej. Jo større sår, des højere risiko for følgeskader. Typisk går der en længere årrække, før rådangrebet i stammen bliver omfattende nok til at få træet til at knække. Gamle sår, som ikke er overvokset endnu, er derfor et tegn på et potentielt farligt træ.

Beskæring

Afskæring af store grene er et af de største problemer for træer langs veje, ved P-pladser og andre grønne områder. Jo større grene, der skæres af, des højere er risikoen for svampeangreb.

Andre årsager til sår på stående træer er fældeskader samt barkskrab forårsaget af stormvæltede træer.

Vejtræ med halv stamme efter påkørsel — En gammel påkørsel har medført, at hele den ene side af træet er nedbrudt af svampe. Nu står den resterende del af træet tilbage. Der er ingen tegn på svækkelse i kronen, men det store sår medfører, at træet er fysisk ustabilt. Foto: Simon Skov

Barkskader med misfarvet ved — Dette træ havde krakeleret bark lige omkring tvegens samlingspunkt. Årsagen var, at barken var dræbt i forbindelse med råd i stammen. Ingen synlige frugtlegemer. Foto: Iben M. Thomsen

Påkørselsskader

Skader på rodudløb og stammebasis er indfaldsvej for nogle af de mest problematiske svampe på bøg. I parker opstår denne type sår typisk ved græsslåning, hvor man rammer de højtliggende rødder eller stammen.

I skove er skader efter udkørsel, udslæbning og oplagring af stammer op ad træer langs bilfast vej en hyppig årsag til svampeangreb i stammebasis.

Andre barkskader

Død bark kan skyldes påvirkning udefra eller et svampeangreb indefra. Død bark kan ofte erkendes på farven, en krakeleret overflade eller revner. Ydre barkdrab kan optræde efter solbrand eller frost.

Hvis den døde bark skyldes, at et svampeangreb i stammen er trængt ud og har dræbt kambiet, så er det et tegn på, at træet er døende. Revner, som går ind i stammen, er ofte den sidste advarsel, inden træet flækker.