Mere produktive vinteregeprovenienser

Tre parallelle forsøg blev etableret i 1992 i hhv. Valby Hegn (forsøg 1372), Gl. Estrup (forsøg 1373) og Toftlund (forsøg 1374) med 4 danske og 18 udenlandske vinteregeprovenienser. Ikke alle provenienser er med i alle forsøg (Tabel 1). Den danske stilkegeproveniens (F.148 Tåstrup) blev medtaget som standard, fordi den er kendt som en af de bedste danske frøkilder i stilkeg.

Målinger

Da træerne var 22 år, blev der målt diameter på alle træer suppleret med højde på træerne i den ene af midterrækkerne i hver parcel. Højde-diameter data blev brugt til at estimere højden på alle træer og derfra volumen og endelig volumenproduktion per ha. Der er endvidere estimeret en højde svarende til gennemsnitlig grundfladediameter (Hg) i hver parcel. Endelig er der inddraget data for frekvensen af træer med gennemgående ret akse uden tveger vurderet 14 efter anlæg, og overlevelsen efter 5 år inden nogen form for hugst har fundet sted.

Tilvækst 22 år efter anlæg

Den bedste vækst er i forsøget i Valby Hegn (1372), Nordsjælland og ringeste i Gl. Estrup (1373), Djursland (se tabel 1). Forholdene i Toftlund, Sønderjylland, har været overraskende gode, hvilket kan skyldes, at forsøget er anlagt på tidligere landbrugsjord.

Vækstkraften og volumenproduktion (volumen per ha) varierer mellem provenienserne i forsøget, men det er ikke nødvendigvis de samme provenienser, som har klaret sig bedst i alle forsøg. Fx klarer den danske proveniens Løndal Næs (F.798) sig flot i Toftlund, men dårligt i Løvenholm forsøget. Volumenproduktionen er i høj grad afhængig af stamtallet, som overvejende afspejler overlevelsen op til 22 år. Forskellene i overlevelse er delvist afspejlet allerede efter fem år (Tabel 1).

Sydøstligste og nordligste provenienser ringest

Umiddelbart ser variationen i volumen/ha stor ud, men det skyldes især nogle af de sydlige provenienser (Tabel 1) med langsom vækst og ringe overlevelse. De to sydøstligste provenienser fra hhv. Ungarn og Tyrkiet har haft særlig lav tilvækst og ringe overlevelse. De to danske provenienser Hørbylunde og Løvenholm har sammen med de to tyske provenienser Elmstein Nord og Rantzau haft en volumen¬produktion per ha over gennemsnittet i alle forsøg. Recklinghausen, Elmstein Nord, Løvenholm, Dean Blakeney og Dean Sutton Bottom ligger signifikant bedre end gennemsnittet i et af forsøgene (Tabel 1).

Linnebjerg ligger i to af forsøgene en del under gennemsnittet mht. volumen per ha, mens de to norske provenienser ligger under de bedste danske provenienser (Tabel 1). Det sidste gælder især Søgne proveniensen. Agder og Linnebjerg kom fra andre planteskoler end de øvrige provenienser i forsøget, men det er et spørgsmål, om det spiller nogen rolle længere.

Træernes rethed

Mht. andelen af rette træer er der kun sikre forskelle mellem provenienserne i Valby Hegn, hvor Linnebjerg tenderer til større andel af rette træer blandt vinteregeprovenienserne. Stilkegeproveniensen F.148 skiller sig ud fra vinteregene ved at kombinere overlegen volumenproduktion med høj andel af rette træer (Tabel 1).

Udenlandske og danske vinterege

Forsøgene peger på, at det er muligt at finde tyske og måske britiske provenienser med en produktion, der ligger på højde med eller over de bedste danske vinterege provenienser. I tidlige opgørelser for højden (6 år) i fire forsøg i Tyskland og et forsøg i det nordlige Frankrig ligger Recklinghausen, Dean Blakeney og Dean Sutton Bottom også bedre end gennemsnittet i alle forsøg. Recklinghausen ligger i Spessart området, som også tidligere har vist god produktion i Danmark.

De to afprøvede sydnorske provenienser synes ikke at være et interessant alternativ til de danske kårede bevoksninger bedømt på deres produktion alene. Det vil dog være muligt at finde hurtigere voksende norske vinteregeprovenienser end Søgne. Søgne er således gennemsnitlig blandt en række norske vinteregeprovenienser i danske forsøg (se Videnblad 3.3-57). Den ringere vækst for Agder opvejes dog noget af en tendens til større andel af rette træer i forhold til de ringeste danske provenienser (Tabel 1).

Lokalt tilpassede frøkilder

Resultaterne peger på, at der kan være stor variation indenfor selv mindre regioner, og at det giver mening at anbefale forskelige frøkilder til forskellige lokaliteter. Det var ikke muligt at finde nogle egentlige klimamønstre mht. vækst baseret på data fra disse forsøg, men forsøgene viser et billede af, at østeuropæiske provenienser generelt har dårlig vækst og overlevelse. Dette gælder også sydlige (franske) provenienser, især på mere udsatte lokaliteter som Løvenholm og Toftlund.

Det er også bemærkelsesværdigt, at stilkege-proveniensen F148 (Tåstrup) har haft en volumenproduktion på linje med eller bedre end de fleste vinterege. Der er dog en tendens til, at flere af vinterege provenienserne fra Danmark er på linje med F.148 (Tåstrup) i det sønderjyske Toftlund forsøg (Tabel 1).

Forsøgene er en del af en forsøgsserie i Europa, som blev igangsat af Seniorforsker Søren Flemming Madsen i starten af 1990erne. Tak til Tim Robert Dowse for opmåling af forsøgene.

Videnblad nr.: 03.03-56
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Erik Dahl Kjær

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt