Dato: 15-01-2019 | Videnblad nr. 03.03-57 Emne: Valg af proveniens

Norske vinteregeprovenienser

– forskelle i form, vækst og overlevelse

En forsøgsserie med 14 norske vinterege-provenienser og en stilkege-proveniens viser, at der er statistisk sikre forskelle i vækst, stammeform og overlevelse. Der kan især opnås en bedre stammeform ved brug af de norske provenienser.

Egeforsøg 1527 i True skov
Forsøg 1527 i True skov med vinteregeprovenienser. I forgrunden Langesø der i de danske forsøg havde den bedste stammeform. Langesø stammer oprindeligt fra Arendal i Norge. Foto: Morten Alban Knudsen

Frø fra kårede danske vinterege bevoksninger er ofte en mangelvare. Siden 1970erne er der importeret frø af vintereg fra det sydlige Norge, når der ikke har været tilstrækkelig frøproduktion i danske bevoksninger, og der er i dag en række danske bevoksninger, som stammer fra Norge. Meget frø kommer fra bevoksninger langs Austagderkysten, som overvejende består af vintereg. Formålet med dette Videnblad er at give anbefalinger om brug af en række frøkilder fra Norge baseret på deres overlevelse, vækst og kvalitet i seks feltforsøg.

Oprindelse af frø

Tabel 1. Provenienser der indgår i forsøgene
Tabel 1. Provenienser der indgår i forsøgene

I foråret 2001 blev der anlagt seks forsøg med afkom fra 17 bevoksninger fra hhv. Norge og Danmark. I forsøgene indgår tre danske provenienser: Hald Ege og F.750 Stenholt (der antages at være af oprindelig dansk oprindelse), og Langesø (Blæsbjerg afd. 94), som oprindelig stammer fra Arendal i Norge (Tabel 1).

En bladmorfologisk undersøgelse viste, at de norske bevoksninger overvejende bestod af vintereg. En undtagelse var Borre, som overvejende bestod af stilkeg og Jomfruland med lidt over 30 % træer med en morfologi som stilkeg. Hald Ege partiet indeholder sandsynligvis også en vis andel stilkeg og hybrider mellem stilkeg og vintereg.

Handelspartiet, der indgik i denne forsøgsserie, indeholder frø fra flere afdelinger end der høstes fra i dag i den nuværende kåring af Hald Ege (F.815). Resultaterne for Hald Ege i denne undersøgelse er derfor ikke repræsentative for den nuværende Hald Ege kåring (F.815).

Placering af forsøg

De fem forsøg i Danmark er placeret på forskellig jordbund og med en vis forskel i temperaturer i foråret (Tabel 2). Alt andet lige vil man nok forvente, at risikoen for forårsfrostskader afhænger af minimumstemperaturen i foråret, og at den vil være størst i forsøg 1530 (Fasterholt), som har den laveste minimumstemperatur. Forsøgene 1526-1528 ligger alle på leret moræne, og forsøgene 1530-1531 på sandjord.

Tabel 2. Forsøgslokaliteter og målinger i forsøgene
Tabel 2. Forsøgslokaliteter og målinger i forsøgene

De samme provenienser er afprøvet i et forsøg ved Kaldvell i Norge af NIBIO. Resultaterne af den norske afprøvning er gengivet i Tabel 3 sammen med resultaterne fra de danske forsøg.

Målinger

I forsøg 1527 (True) og 1530 (Fasterholt) blev der i foråret 2005 vurderet udspring på en skala fra 0 til 5 hvor 0 blev givet til træer i vintertilstand og 5 til træer med helt udfoldede blade. I forsøgene er der desuden målt højder, diameter i brysthøjde efter 13 eller 15 år, vurderet stammeform på en skala fra 1-9, hvor scoren 1 er givet for træer uden akse og scoren 9 til træer med helt ret akse. Endelig er der registreret tveger og aksebrud (Tabel 2).

I det norske forsøg blev det vurderet, om stammen var ret eller næsten ret og uden tveger. I resultaterne er opgivet procent træer, der er rette. Forsøgene 1526-1530 er anlagt som randomiserede blokforsøg og med proveniensparceller på 12 eller 24 træer. Forsøg 1530 er lidt specielt, da blokkene er lagt i læbælter med tre rækker træer.

Det er hovedsageligt resultater fra højdemålingerne, der præsenteres, da de formodes at være mindre påvirkede end diameteren i forhold til konkurrence fra anden trævækst, som der har været i enkelte af forsøgene. Træer bidt af vildtet er kun medtaget i analyserne af overlevelse.
Der er kun angivet proveniensgennemsnit for de egenskaber, hvor forskelle mellem provenienserne er statistisk sikre.

    Udspring, overlevelse og højde

    Der var statistisk sikre forskelle i udspring i forsøg 1527 (True) og forsøg 1530 (Fasterholt). De danske provenienser Stenholt og Hald Ege har senere udspring end en række af de norske provenienser. Især Hald Ege er særligt sent udspringende (Tabel 3).

    Overlevelsen i forsøgene var meget forskellig fra kun 44 % til 90 % (Tabel 3) og med sikre forskelle mellem provenienserne. Der var i alle forsøgene, undtagen 1528 og 1529, statistisk sikre proveniensforskelle i højdevækst. I forsøg 1528 var der forskel mellem provenienserne i middeldiameter (Tabel 3).

    Stammeform og rethed

    Der var statistisk sikre forskelle mellem provenienserne mht. stammeform i forsøg 1527 (True), 1528 (Udby) og det norske forsøg. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem provenienser og forsøg 1527 (True) og 1528 (Udby) for stammeform, hvilket betyder, at det i praksis generelt er de samme provenienser, som har den bedste stammeform i alle forsøgene. De to danske provenienser Hald Ege og Stenholdt ligger i forhold til de norske provenienser i den dårlige ende med hensyn til stammeform i alle forsøg (Tabel 3).

    Provenienserne adskilte sig imidlertid ikke statistik sikkert fra hinanden i andelen af rette, eller næsten helt rette træer (en score på 7-9) i de danske forsøg, som da også var karakteriseret ved et lavt gennemsnit på 3,3. Den lave score er sandsynligvis kårbetinget, idet der var noget højere andel af rette træer i det norske forsøg (Tabel 3).

    Tabel 3. Resultater fra forsøgene.
    Tabel 3. Resultater fra forsøgene.

    Valg mellem norske provenienser

    I forhold til den danske vinterege-proveniens F.750 Stenholt, som også er repræsenteret i forsøgsserien, har de norske provenienser et tidligere udspring og en bedre stammeform, men det hører med til billedet, at F.750 Stenholt ikke er kåret til skovbrug.
    Hvis stammeform er afgørende, er Glattetre (N) og Langesø (oprindelse Arendal i Norge) oplagte valg, da de tillige har god overlevelse og vækst. Endelig skiller proveniensen Mandal (N) sig ud med en god stammeform og rimelig vækst, men knap så god overlevelse i enkelte forsøg (Tabel 3).

    Hvis kriteriet er, at højde og diametervæksten skal være over gennemsnittet i alle forsøg, ender man op med proveniensen Birkeland (N), som endvidere har en overlevelse over gennemsnittet i alle forsøg, undtagen Nees skov. Proveniensen er karakteriseret med en stammeform omkring middel i de danske forsøg, men ligger blandt de bedste i det norske forsøg (Tabel 3).

    Litteratur

    ClimateEU: https://sites.ualberta.ca/~ahamann/data/climateeu.html 
    Hansen, J.K.; Kromann, H.K. 2007: Internationale proveniensforsøg med Vintereg i Danmark II. Videntjenesten for Skov og Natur, Videnblad 3.5-41.
    Madsen, S.F. 1999: Internationale proveniensforsøg med vintereg i Danmark. Videntjenesten for Skov og Natur, Videnblad 3.5-17.
    Skrøppa, T.; Fjellstad, K.B.; Hansen, J.K. 2017: Genetisk variasjon mellom norske populasjoner av eik. Resultater fra forsøg i Norge og Danmark. Rapport 3/69/2017. 19 sider.



    Videnblad nr.: 03.03-57
    Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Erik Dahl Kjær, Tore Skrøppa (NIBIO)

    © Copyright. Eftertryk ikke tilladt