Nye produkter fra skovene: Skovboliger

De senere års stigninger i huspriserne har også påvirket udlejningen af skovenes huse positivt. Mange steder er der blevet råd til at investere i istandsættelse og forbedringer af husene og deres omgivelser; investeringer med positive effekter på udlejningsprisen.

Mange af skovens huse ligger ofte smukt, omend også ‘lidt fra alfarvej’, og begge dele påvirker huslejen. Beliggenheden er givet og kan ikke ændres, bortset fra at man kan sikre stabile adgangsforhold. Derfor er det værd at huske på, at det ikke kun er husets standard og beliggenhed, der afgør lejen. Skovejeren, særligt på de større skovejendomme, har ofte muligheder for at tilbyde lejere ‘mereend et sted at bo’.

Særlige rettigheder

Der er stor sandsynlighed for, at mennesker, der tiltrækkes af tanken om at bo i et af skovens huse, er interesseret i en aktiv brug af skoven og naturen i øvrigt. Det kan skovejeren med fordel tage udgangspunkt i. Mange skov- og naturejendomme kan uden yderligere omkostninger tilbyde en række særlige rekreative værdier til beboerne af skovens huse. Det kan være ridetilladelser, det kan være fiskerettigheder i søer og ved vandløb, (brugs-) ret til både eller kanoer i søer på eller ved ejendommen.

Ved nogle ejendomme kan der være tennisbaner eller andre faciliteter, som beboere af skovens huse også kan få adgang til. Denne slags ekstra goder er ikke dyre for skovene at tilbyde, såfremt faciliteterne er anlagt og ikke udnyttet fuldt ud, men de har en værdi for beboerne og kan derfor betyde en højere leje.

Særlige forpligtelser

At pålægge beboerne af skovens huse særlige forpligtelser lyder ikke umiddelbart som noget, der kan fremme betalingsviljen. Alligevel kan det være en skæv tanke værd. Mange mennesker søger i dag efter oplevelser og roller, der kan tilbyde dem flere facetter i livet, måske en bredere identitet og en forøget følelse af selvværd.

Derfor kan det måske blive set af mulige lejere og købere som noget positivt fx at være forpligtet på at deltage i den første høstweekend – en begivenhed, hvor ejendommens ejere og lejere kan mødes om en ærlig arbejdsindsats. En deltagelse i ejendommens årlige juletræshøst og julemarked, eller deltagelse i naturpleje og vildtforvaltning kan også være forpligtelser, der potentielt tages positivt op af fremtidige lejere. En forpligtelse til at deltage i vedligeholdelsen af de fællesfaciliteter, man har rettighed til at bruge, ligger lige for. Det kan fx være pleje af tennisbaner, både, bådebroer og andre faciliteter af relevans.

Særligt fællesskab og lokal forankring

At bo i skovens huse indebærer ikke kun, at man er tæt på naturen. Det indebærer i reglen også, at man flytter til et ofte ret lille landligt lokalsamfund. Dette kan betragtes som en ulempe af nogen, men sandsynligheden taler for, at mennesker tiltrukket af skovens huse også tillægger dette aspekt en positiv værdi. Dette indebærer, at skovejendomme kan overveje at udvikle og fremhæve denne værdi som et element i det at leje og bo i et af skovens huse. I nogle tilfælde kan større  ejendomme overveje at ’brande’ det at bo i ejendommens huse med, at man gennem dette opnår at blive en del af et særligt fællesskab med særlige værdier og funktioner i lokalsamfundet. Skovejendommen kan aktivt forfølge en slags community-building. Værdierne kan være knyttet til mange ting – i nogle tilfælde knyttet op på begivenheder eller produktioner på ejendommen (ejendommens økologiske drift og fødevareproduktion, musik og de koncerter, der afholdes på ejendomme osv.) På større ejendomme med flere boliger kan skovens beboere udgøre en ikke uvæsentlig del af de ofte ret små landlige lokalsamfund. Derfor kan beboerne spille en væsentlig social rolle ved fx at løfte opgaver omkring lokalsamfundets børn og unge eller andre ting. 

Det er klart, at ikke alle mennesker vil tillægge alle slags tiltag i denne retning en værdi. Det enkelte udbud skal tilpasses ejendommens potentialer og de kundegrupper, man forventer at kunne tiltrække.

Hvor er målgruppen henne?

Det fremgår indirekte af de ideer, der er beskrevet her, at de interesserede kunder, der her tænkes på, er præget af ikke kun et vist økonomisk overskud, men også et personligt overskud og viljen til at vælge en livsstil efter eget hoved. Der er ikke tale om familier med begrænset overskud i enhver forstand - på udkig efter en bolig til overkommelig pris.

Derfor er det nødvendigt at overveje, hvor i områdets opland de potentielle  kunder til ‘mere end en bolig’ findes henne, og hvordan de nås. Her kan samarbejde med ejendomsmæglere i området være en relevant mulighed, blandt andet fordi de har erfaring med at møde og vurdere kundernes behov og præferencer. Det er dog helt sikkert forbundet med en omkostning at etablere den slags samarbejder.

Videnblad nr.: 09.09-20
Forfattere: Bo Jellesmark Thorsen, Jens Friis Lund, Suzanne E. Vedel og Berit Kaae