Dato: 01-07-2007 | Videnblad nr. 05.07-05 Emne: Konvertering til naturnærdrift

Konvertering af gran: Hugst fra oven uden markering af fremtidstræer

Videnbladet omhandler en konkret hugstmodel til konvertering af granbevoksninger til naturnær drift. Modellen er primært møntet på rødgran og sitkagran, men kan tilsvarende bruges for andre nåletræarter - herunder ædelgran, douglas og grandis. Modellen er tænkt, hvor udpegning af fremtidstræer ikke gennemføres og i bevoksninger, hvor stormfaldsrisikoen er begrænset. 

Formål

Denne hugst har samme formål og bygger på de samme principper som »Hugst for 120 og 180 fremtidstræer « (Videnblade nr. 5.7-03 og 5.7.04), nemlig fremme af diametervariation med det mål at få mange træer af god kvalitet til at nå måldiameteren over et langt tidsrum. Der foretages dog ikke en egentlig udpegning af fremtidstræer. Det skyldes, at udpegning af fremtidstræer er tidskrævende og derfor ikke altid mulig.

Metode

Efter sporindlæggelse retter de første hugstindgreb sig mod udtag af dominerende træer af dårlig kvalitet (grovgrenede, dårlig stammeform mv.), altså en typisk hugst fra oven. Herved fremmes dominerende træer af god kvalitet samt de mindre træer, hvilket medfører en kvalitetsforbedring og en forøgelse af diameterspredningen. De dominerende træer vil nå deres måldiameter forholdsvis hurtigt, og derfor kan måldameterhugsten påbegyndes relativt tidligt. De mindre træer reagerer på, at konkurrenterne hugges bort, og på et senere tidspunkt vil disse træer nå måldiameteren, således at der produceres et jævnt udbytte af stort dimensioneret tømmer over en lang periode.

Den første hugst efter sporhugsten har således karakter af krukkehugst, idet store og grove træer fjernes. Der hugges kun krukker denne ene gang. Forekommer der indblandingsarter f.eks. birk, skovfyr og ædelgran, hugges der også for disse, forudsat de er vitale. Indblandingsarterne understøtter bl.a. strukturudvikling, naturindhold og stabilitet i bevoksningen. Hugsten fra oven gennemføres, indtil den egentlige måldiameterhugst påbegyndes – det vil sige, når et passende antal træer har nået måldiameteren; herefter hugges fra toppen.

I de efterfølgende hugster kan måldiameteren tilpasses lidt, således at hugstudbyttet ikke bliver så stort, at bevoksningen bliver ustabil.

Kulturmodeller

Den anførte hugst skaber optimale forudsætninger for udnyttelse af naturlig foryngelse. Afhængig af lokalitet og tilstræbt skovudviklingstype kan følgende kulturmodeller finde anvendelse:

  • Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst (se Videnblad 5.7.15)
  • Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg (se Videnblad 5.7.16)
  • Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af løvtræ (se Videnblad 5.7.17)

Modelkørsel og bevoksningssimulation

Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ-simulationsprogramet SILVAdk baseret på en 24-årig rødgranbevoksning i Grib Skov (bonitet 1). Målet er her eksempelvis en konvertering til skovudviklingstype 12 – Bøg med ask og ær. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Andres Busse Nielsen).

Eksempel på konvertering af en rødgranbevoksning
Eksempel på konvertering af en rødgranbevoksning

Kilder:

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-05
Forfatter: J. Bo Larsen