Dato: 01-12-2007 | Videnblad nr. 05.07-17 Emne: Konvertering til naturnærdrift

Kulturmodel: Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af løvtræ

Dette og en række andre Videnblade giver forslag til kulturmodeller, som skal ses i sammenhæng med konverteringsmodellerne (Videnblade 5.7-02 til 5.7-14). De skal således primært betragtes som inspirationsgrundlag for at udvikle egne kulturmodeller, tilpasset de lokale forhold og konkrete skovdyrkningsmæssige muligheder og erfaringer samt den aktuelle økonomi i skovdriften. Modellerne bygger i videst mulig udstrækning på »at lade naturen hjælpe til« for herved at spare på kulturudgifterne.

Kulturmodel
Kulturmodel med rødgran, bøg og birk

Formål

Modellen retter sig primært mod hede- og klitregionen, hvor det langsigtede mål udgøres af skovudviklingstyper med indslag af bøg. Endvidere er modellen relevant for de mere sandede og grusede dele af de øvrige regioner. Der er tale om en tålmodig tilgang til konverteringen, hvor gran også i den kommende generation vil have en dominerende rolle, selvom det langsigtede skovudviklingsmål evt. er løvtrædominans. Målet er i første omgang, gennem en ekstensiv kulturmodel, at få etableret frøtræer af bøg over arealerne samt at få skabt en mere stabil bevoksningsstruktur. Eventuelle indblandingstræarter understøttes aktivt gennem plejeindgreb.

Forudsætninger

Modellen bør bruges i samspil med de hugstmodeller, der sikrer, at den naturlige foryngelse opstår løbende og er i stand til at uddifferentiere sig. Modellen er således specielt egnet i forbindelse med strukturskabende hugster, men uegnet ved homogene skærmstillinger, da foryngelser under sådanne ofte bliver særdeles planterige og homogene.

Indplantning af bøgegruppe i rødgran.
Indplantning af bøgegruppe i rødgran. Forstamt Rosengarten. Foto J. B. Larsen

Kulturanlæg og pleje

Der etableres 4 grupper bøg á 40*40 m (0,16 ha) pr. 10 ha, så snart lysforholdene tillader det. Da grupper af plantet bøg ofte vil være eftertragtede af vildtet i de nåletrædominerede plantager, anvendes ekstensiv hegning. Stolperne i hegnet kan evt. udgøres af den eksisterende bevoksning samt enkelte stålpæle. Det er vigtigt, at anlægge bøgegrupperne i forbindelse med eksisterende vejanlæg, så der løbende kan ske en kontrol af hegnene mht. til vildt. Foryngelsen af nåletræ vil ideelt set indfinde sig i grupper, der løbende udvides og efterhånden smelter sammen med bøgegrupperne.

Antallet af grupper, gruppestørrelse og artssammensætning i grupperne kan naturligvis varieres. Gruppestørrelsen forøges i takt med indblandingsarternes lysbehov. Etableres der udover bøgegrupperne f.eks. 4 grupper af douglas (1,8*1,75 m) a 50*50 m pr. 10 ha uden hegn, forøges kulturinvesteringen med ca. 2.300 kr. pr. ha. svarende til en samlet investering på 7.000 kr. pr. ha. Behovet for pleje af naturlige foryngelser af nål er fortsat genstand for diskussion. Er der gennem hugsten skabt en heterogen struktur i den eksisterende bevoksning med mulighed for foryngelse i lysbrønde samt overholdelse af et passende skærmtryk i en længere periode, vil behovet for udrensning formentlig være minimal. Med massive, fladedækkende foryngelser af nål f.eks. under en ensartet skærm vil udrensning sandsynligvis ikke kunne undgås. Der er i modellen afsat et mindre beløb til pleje først og fremmest med henblik på at sikre, at eventuelle indblandingsarter ikke falder ud af systemet.

Investeringsmodel

Jordbearbejdning (2.400 kr./ha 7% af arealet
+ omk. for ulemper pga. af små arealer).
600 kr/ha
Planter a 3,00 kr:
Bøg på 1,8*1,25m = 700 pr. gruppe = 280 pr. ha.
840 kr/ha
Plantning (280*2kr) 560 kr/ha
Hegn (15 kr. pr. m) 1.000 kr/ha
Kulturpleje 2.000 kr/ha
Kulturinvestering ialt 5.000 kr/ha

Kilde

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-17
Forfatter: J. Bo Larsen