Valg af frøkilder i douglasgran: FP278 – Københavns Universitet

Dato: 24-05-2016 | Videnblad nr. 03.04-08 Emne: Forædling

Valg af frøkilder i douglasgran: FP278

Frøplantagen FP278 kan betragtes som en forbedret udgave af frøplantagen FP232 og udviser allerede nu forbedrede egenskaber i forhold til standardmateriale fra F.618 (Langesø). På sigt forventes yderligere gevinster specielt på vækst.

I forædlingen af douglasgran har der i de ældre frøplantager været lagt stor vægt på selektion af retvoksede og robuste træer, og det har givet en gevinst. Gennem selektioner i senere etablerede frøplantager som f.eks. FP278 vil der tillige kunne fås en gevinst i vækst, der bringer volumenproduktionen over niveauet af de bedste kårede bevoksninger. (Foto efter 2. tynding i FP278 Sebberup).

På baggrund af nye målinger opgør dette Videnblad, hvad der forventes mht. vækstkraft og kvalitet af frømateriale fra frøplantagen FP278 (Sebberup) på kort og længere sigt. Der er tale om en ny frøkilde, der først forventes at komme på markedet indenfor de kommende år.

Ophav til FP278
Frøplantagen FP278, Sebberup er baseret på frøplanter fra 48 kloner i frøplantagen FP232, Lavercantiére i Frankrig. De 48 kloner i FP232 er podninger af plustræer udvalgt i bevoksninger på Kompedal og Buderupholm med oprindelse i Darrington, USA. Plustræerne blev udvalgt for sent udspring, stammerethed, højdevækst og for ved uden alt for markante overgange fra vårved til høstved.

FP232 blev anlagt i Frankrig for at få bedre blomstring og frøsætning. Der har været en del spekulationer om placeringen i det varmere klima i Frankrig kunne give anledning til såkaldte genetiske eftereffekter i form af sen afmodning, som observeret i rødgran i fx Norge. Det har dog ikke kunnet påvises i efterårsfrosttests, at afkom af FP232 afveg fra afkom af andre danske frøkilder.

Mål og design af FP278
Målet med anlægget af frøplantagen FP278 var at forbedre produktion og kvalitet yderligere i forhold til FP232. Udover afkommet af de 48 kloner i frøplantagen FP232, indgår der også afkom af F.618, Langesø, som standard. FP278 er anlagt i 1997 med parceller, der oprindeligt bestod af fem træer fra samme famlie plantet i række.

Målinger og selektive tyndinger
Udspring blev målt 2 år efter anlæg på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angav begyndende skudstrækning, se tabel 1. Ni år efter anlæg blev der målt diameter (DBH9) og registreret antal tveger og 16 år efter anlæg er der målt diameter igen (DBH16) og vurderet stammerethed på en skala fra 1-9, hvor 9 er helt ret og endelig registreret forekomst af tveger.

Frøplantagen er først blevet tyndet ned til de to bedste træer per parcel mellem målingerne 9 og 16 år efter anlæg. Efter 16 år er der tyndet anden gang, så kun det bedste af de oprindeligt 5 træer er tilbage i hver parcel. Den kraftige stamtalsreduktion har medført selektion til fordel for vækstkraftige og rette typer. Inden for de nærmeste år skal der tyndes endnu engang i frøplantagen (benævnt 3. selektion nedenfor).

Score Udspringsstadie
0 knopper i vintertilstand
1 opsvulmede, men endnu ikke grønne knopper
2 mere eller mindre grønne knopper
3 let åbne knopper
4 vidtåbne knopper uden knopskæl, men med nålene tæt ved hinanden
5 skudstrækning startet

Tabel 1. Skala for vurdering af udspring anvendt i FP278 to år efter anlæg.

Afkom af FP232 og F.618
Afkommet fra FP232 adskilte sig før de selektive hugster med et senere udspring end F.618. Samtidig er der en tendens til, at afkommet fra FP232 har haft bedre overlevelse efter 2 og 9 år (Tabel 2). Ni år efter anlæg var hyppigheden af tveger ikke forskellig fra F.618 (Tabel 2), men 16 år efter anlæg adskilte afkommet fra de 48 kloner i FP232 sig fra F.618 med markant bedre rethed og noget færre tveger. 28 % af træerne fra FP232 ligger i de bedste klasser 7-9 for rethed, mens ingen af træerne fra F.618 ligger i disse klasser (Tabel 2).

Forskellene må tillægges forskelle mellem afkom af FP232 og F.618, da selektionskriterierne i parceller med hhv. FP232 og F.618 har været de samme. Det passer godt med, at FP232 stammer fra ældre plustræer, som netop blev udvalgt for god kvalitet.

Tabel 2. Forskelle mellem F.618 og afkom af F232 i frøplantagen FP278. Standardafvigelser er vist med kursiv. Afkom af FP232 adskiller sig fra F.618 ved et statistisk sikkert senere udspring, færre tveger og bedre gennemsnitlig vurdering af rethed udtrykt ved hhv. en score og som andelen af rette/næsten rette træer.

FP278 sammenlignet med F.618
På baggrund af estimerede avlsværdier (som udtrykker hvor meget af et træs afvigelse fra gennemsnittet, der kan tilskrives genetik), er det estimeret, hvor meget afkom fra FP278 på nuværende tidspunkt efter 1. og 2. selektion vil adskille sig fra F.618 (se tabel 3).  Afkom fra FP278 forventes at have lidt bedre tilvækst end F.618 med en frekvens af rette træer (klasse 7-9) der ligger noget over F.618 (Tabel 2).

På et tidspunkt skal FP278 tyndes yderligere ned til ca. 160 træer.  Efter denne tredje tynding har vi beregnet, at afkom fra FP278 forventes at have en diametertilvækst efter 16 år, der ligger 8 % over hvad der kan forventes af afkom fra F.618 i dag, og stadig med samme forskel i rethed. En forøgelse på 8 % i diameter vil sandsynligvis svare til mindst 16 % forøget volumenproduktion. FP278 vil efter tyndingerne forblive en frøkilde med stor genetisk diversitet. Det er vigtigt, hvis afkom fremover skal selvforynges.

Tabel 3. Forventede niveauer for FP278 efter den sidste hugst ned til ét træ per parcel i 2014 (1. og 2. selektion). Efter denne hugst står der 356 træer tilbage i FP278, og alle familier er repræsenteret i frøplantagen. Efter en yderligere selektiv hugst ned til 157 træer (3. selektion) vil der være 38 familier repræsenteret i frøplantagen.

Konklusion
Afkom af FP278 er en ny frøkilde i douglasgran, som forventes at give væsentlig højere frekvens af rette træer med færre tveger sammenlignet med F.618. Når FP278 er tyndet færdig, forventes dens afkom også at vokse væsentlig hurtigere end F.618.

Kilder
Hansen J.K. (2007): Dyrkningssikker Douglasgran – en evaluering af forsøg med douglasgranfrøkilder. Afrapportering af produktudviklingsprojekt: ”Dyrkningssikker douglasgran”, 20 pp.



Videnblad nr.: 03.04-08
Forfattere: Jon K. Hansen, Morten Alban Knudsen, Erik Dahl Kjær og Gunnar Friis Proschowsky