Kvæggræsning og rådyr

Husdyrgræsning betragtes som den bedste – og ofte eneste mulighed for at få genoprettet og vedligeholdt lysåbne naturtyper som eng, overdrev og hede. Men ofte er der modstand fra lodsejere og jægere mod, at der etableres naturpleje af frygt for at hegn og husdyr holder vildtet væk. Det er baggrunden for en igangværende undersøgelse, der ser på mulighederne for at kombinere naturpleje med vildtinteresser.

Rådyr på græsningsareal — Hegn og kvæggræsning holder ikke råvildtet væk. Foto: Torben Lynge Madsen

Resultaterne af forsøget tyder på, at et almindeligt to-trådet elhegn ikke virker som barriere for hjortene uanset, om hegnet er strømførende eller ej. Dette bekræftes af en engelsk undersøgelse, der viser, at der først sker en reduktion i rådyrenes passager ved et fire-trådet hegn, og at der stadig kan ske passager ved et syv-trådet hegn – det uanset om der er strøm på eller ej. Der synes heller ikke at være en barriere-effekt, hverken fra herefordkvæget eller kvierne i forhold til hjortenes adgang til og græsning på arealerne.

Herefordkvæget græsser på en del af Sepstrup Sande, der består af græs- og lynghede og fattigkær med spredt opvækst af nåletræer. Kvæget er på græs fra maj til november, og græsningen var etableret nogle år før forsøget startede. Græsningen med kvier blev indledt i juni 2003 på Vesterkæret, der består af åben græsmark og fugtig stareng. Allerede få dage efter at kvierne var sat ud blev der observeret rådyr i indhegningen.

Flere rådyr med tiden

Sammenligner man aktivitetsmønstret på Vesterkær fra græsningen blev iværksat i 2003 til i dag, er der en svag stigning i antal passager over elhegnet. Faldhobe-tællinger viser tilsvarende, at rådyr i stigende grad opholder sig i indhegningen.

Kreaturgræsningen har her resulteret i mere frisk græs og mere urterige samfund på de mere tørre områder, der synes at tiltrække rådyrene. En del af plantevæksten på forsøgsarealerne udnyttes både af rådyr og kvæg, men rådyrene har et meget bredere fødevalg og æder bl.a. en række urter og dværgbuske som kvæget vrager. Udenlandske undersøgelser tyder dog også på, at der kun er et overlap i fødevalg mellem kvæg og rådyr på under 20 %, og at der således ikke er stor konkurrence om føden mellem de to arter.

Friske planter til rådyr

Rådyrs ringe størrelse betyder, at de er afhængige af, at kunne finde friske, næringsrige planter året rundt. Selvom rådyr angives at være udprægede browser (der lever af vedagtige planter), viser maveundersøgelser af rådyr fra hhv. Boris Hede og Kalø (se figur 1), at træer og buske kun udgør en mindre del af føden, mens græs, urter og hedelyng er de væsentligste foderemner.

Graf over vildtets passager ud og ind af hegning — Figur 1. Vildtets passager ud og ind af hegning ved Vesterkær, der græsses med kvier af malkekvæg i sommerperioden (månederne 5-10), her vist ved antal dage per måned med passager målt over en 200 m lang strækning af to-trådet elhegn. I juli og august måned virkede dataloggeren kun i hhv. 2 og 14 dage.

På lyngheden i Sepstrup Sande er aktiviteterne højest om vinteren og tidligt forår, hvilket afspejler hjortenes fødepræferencer for hedelyng som et vigtigt vinterfoder. Mængden af friske skud er større, og næringsindholdet er højere i lyngen på den græssede del af heden end i de ugræssede kontrolområder. Kvæggræsningen har således resulteret i en større mængde tilgængeligt foder med større næringsindhold for den vilde fauna.

Hegn og græsning – en barriere?

På trods af, at forsøgene tyder på, at hegn og kvæggræsning ikke behøver at være en barriere for råvildtet og på trods af, at det er en generel erfaring i skovbruget, at det er svært at holde rådyr ude fra nyplantninger ved hjælp af hegn, er der dog også mange, der har oplevet, at hegn og græssende dyr har holdt rådyr væk.

Inden forsøgets start var der en forventning om, at ungdyr af malkekvæg ville have en mere forstyrrende effekt på rådyrene end ammekvægsbesætning. Dette synes ikke at være tilfældet. Der kan være mange andre faktorer, der spiller ind, som f.eks. menneskelige forstyrrelser, mangel på skjulemuligheder, strømstyrke, trådafstand mv.

I der videre forsøg indgår bl.a. analyser af rådyrenes færdsel ved hjælp af GPS-mærkning. Dette vil forhåbentlig give flere oplysninger om betydningen af naturpleje i forhold til vildtet.

Graf over rådyrs fødepræferencer — Figur 2. Rådyrs fødepræferencer registreret ved hjælp af analyse af vomindhold fordelt på plantegrupper opgjort på årsbasis fra rådyr fra hhv. Boris Hede og Kalø. Hedelyng ædes året rundt, men er især væsentlig som vinterfoder på Boris Hede. På Kalø har råvildtet ikke adgang til hedelyng. Her æde rådyr i stedet for en del blade af nåletræer samt rødder af hvid anemone som vinterfoder (Strandgård, 2002).

Forsøget

Græsningen foregår i to store hegninger (på 22 og 35 ha) på åbne naturarealer i St. Hjøllund Plantage med hhv. herefordkvæg kvier og sortbroget malkekvæg.

Rådyrenes aktiviteter vurderes ud fra automatisk registreringer af passager over en 200 m lang strækning af de to kreaturhegn kombineret med tællinger af faldhobe (bunker af hjorteekskrementer) og registrering af bid på træer og buske.

Anbefalinger til vildtvenlig græsning: Sæt hegnet i god tid før der sættes strøm på og lukkes dyr ud Inddrag gerne lidt skov eller krat i hegnet Hold et moderat græsningstryk

Anbefalinger til vildtvenlig græsning:

Sæt hegnet i god tid før der sættes strøm på og lukkes dyr ud
Inddrag gerne lidt skov eller krat i hegnet
Hold et moderat græsningstryk

Projektet

Undersøgelsen indgår som del af projekt Skovdrift og landskabspleje i relation til vildtinteresser under projektpakken Vildt & Landskab (www.vildtoglandskab.dk), som er finansieret af jagttegnsmidler. Projektet udføres af Skov & Landskab i samarbejde med Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU), Danmarks Jægerforbund Kalø, Skov- og Naturstyrelsen samt St. Hjøllund skovdistrikt.