Jagtlejens niveau - sammenhæng mellem pris og arealkarakteristika

Et varieret landskab giver en højere jagtleje

Skov & Landskab spurgte gennem vinteren 2006/07 danske jægere om, hvor meget de betalte for at leje et jagtareal, og bad dem om at lave en detaljeret beskrivelse af arealet med hensyn til blandt andet størrelse, beliggenhed, bevoksning, vildtforekomst (se Videnblad 9.10-8).

Jagtudlejning på markedslignende vilkår

Udlejning af jagtretten på konkrete arealer foregår på markedslignende vilkår, dvs. ›sælgere‹ (lodsejere) af jagtlejekontrakter i fri konkurrence bliver enige med en eller flere ›købere‹ (jægere/jagtkonsortier) om jagtlejens størrelse. Hvert jagtareal er unikt, og det interessante er, hvilke arealkarakteristika jægeren inddrager i sit bud, når han eller hun indgår en jagtlejekontrakt.

Jagtlejen varierer mellem landsdele

De analyserede kontrakter omfatter omtrent 120.000 hektar udlejet jagtareal i Danmark. Der findes ingen officiel opgørelse over, hvor stort et areal af Danmarks natur, der udlejes til jagt, men vores skøn er, at undersøgelsen dækker mere end 10 % af de udlejede arealer.

Da undersøgelsen blev foretaget, var kommunalreformen med de nye regioner ikke trådt i kraft. Derfor blev jægerne spurgt om placeringen af deres jagtareal i relation til de gamle amter, som på det tidspunkt også stemte overens med indberetningen til vildtudbyttestatistikken.

Mere end halvdelen af de indberettede arealer er ager- eller græsmarker, hvilket afspejles i det generelle niveau for jagtlejen per hektar.

Figur 1. Antal observationer (N), gennemsnitlig jagtleje i de forskellige områder (kr./ha) samt gennemsnitlig størrelse af jagtareal (ha).

Overordnet kan man se af figuren, at jagtlejen per ha. er markant lavere vest for israndslinjen og samtidig høj tæt på de større byer. Det kan der være flere grunde til.

Jagtlejekontrakter er underlagt helt grundlæggende markedsmekanismer. Derfor stiger prisen, når mængden af arealer til jagt falder, og efterspørgslen på jagtarealer stiger, som den gør tæt på de store befolkningscentre. 

Samtidig foretrækker mange jægere måske de østlige naturtyper frem for de vestjyske naturtyper, der er knapt så varierede? Omvendt kan der være betydelige lokale effekter af f.eks. muligheden for kronvildtjagt, som ikke fremtræder tydeligt, når vi kigger på amtsvise gennemsnit.

Effekten af udvalgte faktorer på jagtlejen

Jagtlejen varierer meget, og det skyldes mange forskellige faktorer, som hver især bidrager til at hæve eller sænke jagtlejens niveau. Men som jæger er det sjældent muligt at få alle sine ønsker til et jagtareal opfyldt og dermed påvirke alle faktorer i den ønskede retning, hvis det også skal ligge tæt på ens bopæl. Derfor er det interessant at analysere, hvad det er, jægerne betaler for rundt omkring i landet for at få viden om betydningen af de enkelte faktorer. Det fremgår af Tabel 1, som viser nogle af resultaterne af at analysere sammenhængen mellem pris og arealkarakteristika for de godt 750 udlejede arealer.

Tabel 1. Grundleje og tillæg/fradrag (kr./ha) for nogle af de faktorer, der er betydende for jagtlejens størrelse. Intervallerne er 95% konfidensintervaller, dvs. beløbene ligger typisk inden for det angivne interval.

Basislejen tager udgangspunkt i et typisk jagtareal i Jylland og viser det interval, som jagtlejen normalt vil befinde sig indenfor (85-168 kr.). Til basislejen gives tillæg eller fradrag for forskellige faktorer, og disse tillæg er også angivet som intervaller. Det fremgår af figur 1, at jagtlejen på Fyn og Sjælland er noget højere end i Jylland, og det afspejler sig også i tabellen. Vi ser også, at jagtlejen er betydeligt højere per hektar for konsortier end for enkeltpersoner. Tillige ser vi, at jagtlejen stiger betragteligt hvis der er en jagthytte på arealet. Disse to elementer afspejler, at det sociale vægtes højt ved jagtudøvelsen, hvilket også bekræftes af andre dele af undersøgelsen.

Et tillæg for 1-5 kr. per 5% procent skov lyder måske umiddelbart lavt, men hvis hele arealet er dækket af skov, svarer det til op mod 100 kr. mere per hektar. Hvis der samtidig er tale om en ældre skovbevoksning, kan der lægges op mod 64 kr. yderligere til jagtlejen. Tilsvarende giver dyrket land en reduktion i lejen på 3-7 kr. per 5 procent.

Tabellen viser også, at jægere, der har et familiemæssigt eller et i forvejen venskabeligt forhold til jagtudlejer, opnår et ikke ubetydeligt afslag i jagtlejen. Dette er ikke overraskende, fordi gensidig tillid har betydning i det kontraktlige forhold – og personlige relationer indebærer oftest større tillid. Endelig fremgår det også, at jo flere år kontrakten gælder, jo højere er jagtlejen per år.

En del andre faktorer end de ovennævnte påvirker jagtlejen. Både mængden af vildt, der nedlægges, og om arealet ligger tæt på en større by, har en positiv betydning for prisen. Disse faktorer har dog relativ lille betydning i forhold til arealets placering i landet, samt hvilken naturtype der er på arealet.

Mere natur giver højere jagtleje

Undersøgelsen har belyst nogle af de faktorer, som er betydende for prisdannelsen på jagtlejemarkedet. Det er interessant i forhold til arealforvaltere, at variation i landskabet betyder relativt meget for jagtlejen. Samtidig er jægerens adfærd også bestemmende – jo mere aktive og organiserede (f.eks. i konsortier) de er, desto højere jagtleje.

Omvendt gives der et betydeligt fradrag, hvis lodsejeren kender jægerne som værende hensynsfulde. Det sidste er specielt værd at bide mærke i, da det peger på, at en god dialog mellem jægerne og lodsejeren har betydning for kontrakten og derved også for muligheden for at indgå samarbejde om fornuftig vildtforvaltning.

Kilder

Kanstrup, N., Asferg, T., Flinterup, M., Thorsen, B.J., Jensen T.S. 2009: Vildt og Landskab - Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008. Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Skov & Landskab, Københavns Universitet og Danmarks Jægerforbund.
Lundhede T.H., Jacobsen, J.B., Thorsen B.J. 2008: A hedonic pricing model for hunting in Denmark. Artikel fremlagt ved The Biennial Meeting of the Scandinavian Society of Forest Economics, Lom, Norge 6. - 09. april, 2008. Scandinavian Forest Economics 42.
Lundhede T.H., Jacobsen, J.B., Thorsen B.J. 2009: A Hedonic Analysis of the Complex Hunting Experience. Artikel ved the European Association of Environmental and Resource Economics, Amsterdam, June 2009.

Videnblad nr.: 09.10-09
Forfattere: Thomas Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen