Dato: 13-02-2010 | Videnblad nr. 09.10-10 Emne: Jagt og vildtpleje

Jagtlejens niveau - beregningsmodel

En undersøgelse af det danske jagtlejemarked viser, at jagtlejen afhænger af en række arealkarakteristika. Herunder om arealet præges af gammel skov eller af agermark, og om der f.eks. er adgang til en jagthytte. Der kan opstilles en model for, hvordan de enkelte faktorer påvirker jagtlejen.

Landskab med både skov og åbne områder
t varieret landskab giver en højere jagtleje, mens hegn omkring kulturarealer ikke har den store indflydelse.

Skov og Landskab spurgte gennem vinteren 2006/07 danske jægere om, hvor meget de betalte for at leje et jagtareal, og bad dem om at lave en detaljeret beskrivelse af arealet med hensyn til blandt andet størrelse, beliggenhed, bevoksning, vildtforekomst og meget mere.

Mere end 1.200 danske jægere fulgte opfordringen, hvilket gav ca. 750 brugbare besvarelser til at analysere sammenhæng mellem arealets kvalitet og jagtlejemarkedet. Undersøgelsen er lavet i forbindelse med forskningsprogrammet Vildt & Landskab, der blev afsluttet i 2008 og finansieret af Miljøministeriet via jagttegnsmidlerne.

120.000 hektar jagt bag analysen

De analyserede kontrakter omfatter omtrent 120.000 hektar udlejet jagtareal i Danmark. Der findes ingen officiel opgørelse over, hvor stort et areal af Danmarks natur der udlejes til jagt, men vores skøn er, at undersøgelsen dækker mere end 10 % af alle udlejede arealer.

Udlejning af jagtretten på konkrete arealer foregår på markedslignende vilkår, dvs. en række ›sælgere‹ (lodsejere) af jagtlejekontrakter, areal for areal, bliver enige om jagtlejens niveau med en eller flere købere‹ (jægere/konsortier). Alligevel kan det at indgå en kontrakt ikke helt sammenlignes med de typiske handler, som jægere og andre er vant til at indgå.

Både når man erhverver sig et nyt haglgevær eller indgår en jagtlejekontrakt, sammenligner man naturligvis pris med kvalitet. Men hvor kvaliteten af et haglgevær afhænger af en forholdsvis lille mængde overskuelige og oftest velkendte karakteristika, såsom fabrikant, kaliber, skæftetræ etc., så afhænger kvaliteten af et jagtareal af et ofte meget stort antal karakteristika, der ikke så let lader sig måle eller vurdere.

Model for jagtleje

Ved anvendelse af en hedonisk analyse kan prisens variation med forskellige karakteristika fastlægges. Prisen per hektar for en jagtlejekontrakt kan beskrives som en funktion af:

  • Beliggenhed
  • Arealkarakteristika
  • Jagtligt udbytte
  • Sociale aspekter
  • Andet

Dertil kommer uobserverede sammenhænge. Disse forhold er med i modellen bag resultaterne i Tabel 1. Modellen estimerer den procentvise påvirkning af jagtlejen, som de forskellige faktorer har på jagtlejeprisen. Den procentvise effekt er omregnet til en multiplikatoreffekt, som hver enkelt faktor har på lejen. Den samlede jagtleje beregnes ved at gange samtlige multiplikatorer sammen og gange resultatet med basislejen på 119 kr. per ha. Der er vist to eksempler.

Eksempler på brug af modellen.
Tabel 1: Eksempler på brug af modellen. Jagtlejeestimatet fremkommer ved at gange samtlige multiplikatorer med grundlejen. Multiplikatoreffekten beregnes som den eksponentielle værdi af den procentvise effekt. En værdi på f.eks. 34,88% omregnes således til 1,41 (e0,3438=1,41). LN af arealstørrelsen angiver beregning vha. den naturlige logaritme.

Et par illustrative eksempler på brug af modellen

De to eksempler i Tabel 1 viser den beregnede jagtleje for eksempler, der er kvalificerede skøn over, hvordan et jagtareal kan se ud i den virkelige verden.

Mere natur giver højere jagtleje

Undersøgelsen belyser nogle af de faktorer, som er betydende for prisdannelsen på jagtlejemarkedet. Det er interessant for arealforvaltere, at også jægernes kvalitative svar peger på, at variationen i landskabet betyder relativt meget for jagtlejen. Tiltag som levende hegn, remiser, arealer ude af omdrift og lignende har ifølge analyserne en positiv effekt på jagtlejen på en ejendom.

Dette antyder, at det i nogle tilfælde kan være økonomisk fordelagtigt for lodsejeren at opgive den intensive drift på især marginale arealer til fordel for den samlede ejendoms jagtmæssige værdi.

Et enkelt kuriosum er, at der ikke er fundet en signifikant effekt på jagtlejen i forhold til om jagtarealerne var indhegnede kulturarealer i f.eks skov. Hvorvidt hegn er et stort eller lille problem for den enkelte jæger, kan man ikke sige noget om på basis af denne undersøgelse, men i hvert fald er problemet ikke er så alvorligt, at det slår igennem i denne undersøgelses jagtlejemodel.

Kilder

Kanstrup, N. Asferg, T. Flinterup, M. Thorsen, B.J., Jensen T.S. 2009: Vildt og Landskab - Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008. Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Skov & Landskab, Københavns Universitet og Danmarks Jægerforbund.
Lundhede T.H., Jacobsen, J.B. Thorsen B.J. 2008: A hedonic pricing model for hunting in Denmark. Artikel fremlagt ved The Biennial Meeting of the Scandinavian Society of Forest Economics, Lom, Norge 6. - 09. april, 2008. Scandinavian Forest Economics 42
Lundhede T.H., Jacobsen, J.B. Thorsen B.J. 2009: A Hedonic Analysis of the Complex Hunting Experience. Artikel ved the European Association of Environmental and Resource Economics, Amsterdam, June 2009.



Videnblad nr.: 09.10-10
Forfattere: Thomas Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen