Dato: 01-09-2008 | Videnblad nr. 04.00-03 Emne: Generelt

Skovrejsning - nitratudvaskningen i de første år

Et af formålene med skovrejsning på landbrugsjord er ofte at reducere belastningen af grundvandet med nitrat. I dette Videnblad præsenterer vi en sammenstilling af målinger fra en række nye skove, hvor vi har analyseret nitratkoncentrationen i jordvæsken i de første år efter skovrejsning på tidligere landbrugsjord.

Intensiveringen af landbruget har medført en stigende belastning af grundvandet. I løbet af de sidste 20 år er en række drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forurening med nitrat eller pesticider. Lavt forbrug af pesticider og gødning i skovbruget har sat fokus på vandkvaliteten under skove i forhold til andre arealer. Spørgsmålet er, om skovrejsning kan bruges til at »dyrke « rent grundvand? Skovrejsning indgår allerede som redskab i arbejdet med grundvandsbeskyttelse (Skov- og Naturstyrelsen, 1999). Vandværker og kommuner deltager nu i projekter om skovrejsning til beskyttelse af grundvandsressourcer.

De nye skove og nitratudvaskning

Landbrugsjord, der gennem årtier har været underlagt intensiv landbrugsdrift er kvælstofrig og har evnen til at omdanne tilgængeligt kvælstof til nitrat (høj nitrifikation). Dermed adskiller den sig fra gamle skovjorde (Videnblad Skovbrug nr. 4.0-1). Umiddelbart efter tilplantning vil landbrugsjorden kunne afgive nitrat fra en pulje af lettilgængeligt kvælstof fra gødskning og planterester. Spørgsmålet er, hvor hurtigt denne pulje af kvælstof bliver opbrugt, og hvor hurtigt de nye træer og evt. ukrudt bliver i stand til at optage det tilgængelige kvælstof? Her sammenfatter vi resultater vedrørende nitratudvaskning i kulturfasen for at belyse, hvor hurtigt skovrejsning mindsker nitratbelastningen af grundvandet.

Skovrejsningslokaliteter og målinger

Over de seneste 20 år har der i en årrække (4-12 år) været målt nitratkoncentrationer i jordvæsken i 90 cm dybde i nye skove på landbrugsjord umiddelbart efter tilplantning på ti forskellige lokaliteter i Danmark. I 90 cm dybde er der få eller ingen rødder, og derfor kan man regne med, at nitrat i denne dybde udvaskes fra skoven. Fem lokaliteter (Baldersbæk ved Grindsted, Dimen ved Åbenrå, Tidemandsholm ved Tårs, Trige ved Århus, Langesø på Fyn) er punkter i landbrugets Kvadratnet (Østergaard og Mamsen, 1990) som blev tilplantet indenfor måleperioden 1986-93. Tre lokaliteter var fra forsøgsarealer med flere behandlinger: Nymark ved Ulfborg plantet 1988 var kontroldelen af et slamgødskningsforsøg, mens Drastrup ved Aalborg (Gundersen og Buttenschøn, 2005) og Nørager vest for Hobro (Pedersen m.fl., 2005), begge plantet 1999, var forsøg med forskellig kulturteknikker, hvor vi her alene anvender data fra parceller med dybdepløjning, der er en udbredt kulturteknik. Som de sidste to lokaliteter indgår de yngste bevoksninger fra to skovrejsningstidsserier i hhv. Vestskoven ved København og i Gejlvang ved Vorbasse, hvor nitratudvaskning på lang sigt ud over kulturfasen kan vurderes (se Videnblad Skov og Natur nr. 4.0-4).

Med ti lokaliteter er jordbund, træarter, kulturteknik, etableringssucces og tidligere anvendelse repræsenteret i forskellige kombinationer. Samtidig dækker måleserierne årrækker med forskellig klimavariation. Ved at sammenstille alle ti måleserier i  forhold til tilplantningstidspunktet kan vi derfor få et godt billede af reduktionen i nitratkoncentrationen efter skovrejsning (figur 1).

Graf over forløbet af nitratkoncentrationen i jordvand efter skovrejsning
Figur 1. Forløbet af nitratkoncentrationen i jordvand efter skovrejsning på tidligere landbrugsjord, gennemsnit og standardafvigelse for 4-9 lokaliteter (målingerne dækker ikke alle år på alle lokaliteter). Der er anvendt forskellige kulturmetoder og der indgår både løv- og nåletræer. For hver lokalitet har vi beregnet et gennemsnit over vinterhalvåret (hvor udvaskningen er størst) for hvert år efter tilplantningen. Drikkevand må ikke indeholde mere end 50 mg/l, og det tilstræbes, at det ikke overstiger 25 mg/.

Nitrat i kulturfasen

Ændringen i nitratkoncentrationen umiddelbart efter tilplantning varierede fra en hurtig reduktion inden for det første år til en forøgelse af nitratkoncentrationen i forhold til før tilplantning. For de fleste af lokaliteterne kendes nitratkoncentrationerne før tilplantning dog ikke.

Høje nitratkoncentrationer over 50 mg/l, svarende til koncentrationer under landbrugsanvendelsen, forekommer stort set kun de første to år (figur 1). Efter 5 år var koncentrationen faldet til under 25 mg/l på alle lokaliteter. På 6 lokaliteter, hvor der har været målt 9-12 år efter skovrejsning, var nitratkoncentrationerne faldet til 0-10 mg/l, hvilket svarer til niveauet i uforstyrret gammel skov. Den nye skov ved Drastrup havde frem til 7 år efter plantning det højeste nitratniveau for alle lokaliteterne formentlig på grund af et højt kvælstofindhold i jorden fra den tidligere anvendelse.

Nitratudvaskning og Ukrudtskonkurrence

I kulturer på landbrugsjord udgør ukrudtskonkurrence et problem for overlevelse, vækst og kvalitet af de nyplantede træer, men hvis denne konkurrence reduceres ved mekanisk eller kemisk ukrudtsbekæmpelse, stiger nitratudvaskningen. Det er især intensiteten af jordbearbejdningen og mængden af ukrudt (urter, græs), der har betydning for udvaskningen på kort sigt. Det er således vigtigt at finde den rette balance mellem tilstrækkelig renholdelse til etablering af skovkulturen og et passende planteoptag af kvælstof i ukrudt og træer.

Dækafgrøder som f.eks. rug kan anvendes mellem rækkerne af træer til at regulere ukrudtskonkurrencen, men der findes ikke dokumentation af dækafgrøders effekt på udvaskningen. I årene efter kulturfasen, når træer og bundvegetation er i god vækst, bliver stort set alt tilgængeligt kvælstof optaget af planterne, og nitratudvaskningen nærmer sig nul. Hvordan nitratudvaskningen udvikler sig på længere sigt behandles i Videnblad Skovbrug nr. 4.0-4.

Konklusion

På trods af høje nitratkoncentrationer i jordvæske umiddelbart efter skovrejsning på tidligere landbrugsjord falder nitratkoncentrationen hurtigt efter to til fem år. Når bevoksningerne er veletablerede, falder nitratkoncentrationen til niveauer, som man normalt finder under skov.

Kilder

Gundersen, P. & Buttenschøn, R.M. 2005: Vegetationsudvikling og nitratudvaskning ved ændret arealanvendelse - eng, overdrev og skovrejsning i Drastrupprojektet 1998-2005, Skov & Landskab, Arbejdsrapporter nr. 24, Skov & Landskab, 50 s.
Pedersen, L.B., Riis-Nielsen, T. & Raulund-Rasmussen, K. 2005: Skovrejsning ved Nørager – hensyn til træer, floraudvikling og miljø. Dansk Skovforenings Tidskrift (DST), 90: 437-41.
Skov- og Naturstyrelsen 1999: Planlægning af skovrejsning i regionplaner Skov- og Naturstyrelsen
Østergaard, H.S. & Mamsen, P. 1990: Kvadratnet for nitratundersøgelser i Danmark : oversigt 1986-1989. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, 75 s.



Videnblad nr.: 04.00-03
Forfattere: Karsten Raulund Rasmussen, Karin Hansen, Martin K. Andersen og Hans Chr. Bruun Hansen