Sten i skovjorde i Danmark – Københavns Universitet

Dato: 26-06-2015 | Videnblad nr. 04.03-10 Emne: Jordbearbejdning

Sten i skovjorde i Danmark

Indholdet af sten og grus i danske jorde er generelt lavt, men kan lokalt være betydeligt. Større sten findes typisk i jorde udviklet på moræneaflejringer.

På moræneaflejringer (venstre billede) er stenene meget forskellige i størrelse, og sten findes oftest i underjorden. Hvis jorden tidligere har været dyrket, er stenene fjernet fra dyrkningslaget. Tykke aflejringer af flyvesand er oftest helt stenfri.

På moræneaflejringer (venstre billede) er stenene meget forskellige i størrelse, og sten findes oftest i underjorden. Hvis jorden tidligere har været dyrket, er stenene fjernet fra dyrkningslaget. Tykke aflejringer af flyvesand er oftest helt stenfri.

Jordbunden i Danmark er udviklet på sedimenter aflejret af is, vand og vind. Sedimenter, som er sorteret og aflejret i vand, fx hedesletter og strandvolde, kan indeholde mange partikler i grusklassen samt mindre og større sten, hvorimod vindaflejrede materialer ofte antages at være stenfri. Usorterede moræneaflejringer har indeholdt sten af varierende størrelse i udgangsmaterialet, og større blokke har ligget som strøsten på jordoverfladen efter sidste istid.

Danske jorde er dog ret fattige på sten, og derfor har forekomsten af sten og grus i dansk jord været in­teressant i både fortid og nutid som ressource til byggeri og belægninger. Samtidig har spredte sten gjort markbehandling besværligt. Derfor fjernes der sten på marker efter pløjning forår og efterår. I skove, der tidligere har været landbrugsjord, er sten også fjernet i vidt omfang og anvendt til fx stengærder.

Jordprofildata
Arealdatakontoret i Vejle gennemførte i 1970’erne og 80’erne landsdækkende gravning og beskrivelse af jordprofiler i forbindelse med etablering af naturgasledninger og den landsdækkende undersøgelse ’Kvadratnet for nitratundersøgelser’. Disse undersøgelser dannede grundlag for Den danske jordprofilbase. Som standard blev grus- og stenindhold i jordens pedologiske horisonter beskrevet i klasser for mængde, størrelse, type og tilstand (Madsen og Jensen, 1988). Klasserne kan nogenlunde klart adskilles visuelt i felten. Disse data for stenenes mængde, størrelse og forvitringstilstand er så vidt vides aldrig blevet analyseret. Vi fremlægger estimater, der bygger på data fra 3130 horisonter. Horisonterne blev inddelt i overjord, hvis nedre grænse var mindre end 25 cm fra jordoverfladen og underjord, som havde en overgrænse, der var dybere end 25 cm under terrænoverfladen.

Som en alternativ datakilde er mængden af frasigt i jordprøver, der var udtaget til teksturanalyse brugt som mål for jordens indhold af grus, se Videnblad 4.3-11.


Få sten i de fleste jorde
Det fremgår af Tabel 1, at overjorden i 80 % af horisonterne har mindre end 5 % sten og 17 % har 5-15 % sten, mens underjorden har lidt flere forekomster af jordhorisonter med højere volumen af sten. Der er regionale forskelle i morænernes stenindhold. Morænejordene på Djursland og i Nordsjælland er lidt mere stenrige end moræneaflejringer i det øvrige land.

Tabel 1. Stenmængden i overjord og underjord, volumen procent.

Stenindhold Ingen

<5% vol

5-15% vol

15-40% vol

40-80% vol

>80% vol

Ikke bedømt

N

Overjord

0

80

17

2

0,2

0,1

0,0

836

Underjord

0

73

22

4

0,3

0,0

0,1

2294

Når opgørelsen laves på aflejringstyper, er resultatet nogenlunde det samme: både moræneaflejringer og glaciale ferskvandsaflejringer indeholder lidt flere sten i underjorden end i overjorden og oftest under 5 %.

Tabel 2. Stenmængde og aflejringstype. Moræneaflejringerne er afsat af is, mens smeltevandsaflejringer er sedimenteret i vand ved meget forskellig strømhastighed. Derfor kan der findes sten og grus her.

Overjord

N

<5 % vol

5-15% vol

>15% vol

Moræneaflejringer

565

79%

19%

2%

Smeltevandsaflejringer

181

83%

15%

2%

Andre

77

86%

14%

0%

Underjord

Moræneaflejringer

1674

72%

23%

4%

Smeltevandsaflejringer

479

73%

21%

5%

Andre

107

77%

19%

4%

Stenstørrelse
I de usorterede moræneaflejringer findes både små sten og sten i mellemstørrelse, mens små sten dominerer i smeltevandsaflejringer og øvrige aflejringstyper, hvor især de mellemstore sten er mindre hyppige (Tabel 3). Store sten i blanding med mellem og små sten forekommer hyppigst på de usorterede moræneaflejringer.

Tabel 3. Hyppigheden af de anvendte klasser for stenstørrelse i jordhorisonter på forskellige typer af aflejringer. Oftest er der kun små sten i jorde udviklet på smeltevandsaflejringer, mens morænejordene også har sten af blandet størrelse.

Klasser

små mellem store

små
+ mellem

mellem
+ store

alle
størrelser

Stendiameter

2-7,5 cm

7,5-25 cm

>25 cm

Moræneaflejringer

50%

2%

0%

34%

1%

12%

Smeltevandsaflejringer

76%

1%

0%

20%

0%

3%

Andre

73%

1%

0%

19%

1%

6%

Usikkerheder
Profilbeskrivelserne i jorddatabasen blev udført af en række mennesker med uddannelse i pedologi efter en detaljeret og systematisk vejledning med henblik på databaselagring og under supervision. De visuelle bedømmelser er gennemført, når det har været relevant. Hvor intet er oplyst, kan man dog ikke regne med, at der ikke var sten i jorden, men det er overvejende sandsynligt.

Det havde været ønskeligt med en finere skala og målte værdier af stenvægt og -volumen frem for visuelle bedømmelser. Disse data vurderes dog som værende tilstrækkelige til at dokumentere stenindholdet i jordbunden i Danmark.

Stenindholdet har betydning for mængdeberegninger af fx kulstof og næringsstoffer. Der gives regneeksempler på effekten af stenindhold i det efterfølgende Videnblad 4.3-11.

Litteratur
Breuning Madsen, H.; Jensen, H. 1988
: Vejledning til beskrivelse af jordbundsprofiler. Arealdatakontoret.

Callesen, I.; Vejre, H. 2010: Skovenes naturgivne rammer: Jordbunden. I: Sand-Jensen (Ed.). Naturen i Danmark, bind 6 Skovene. Kapitel 2. Gyldendal ISBN 978-87-02-03030-3. S. 29-43.



Videnblad nr.: 04.03-10
Forfattere: Ingeborg Callesen og Mogens Humlekrog Greve, Aarhus Universitet