Frøplantage med dansk stilkeg I
Stilkeg er en af de meget plantede skovtræarter, hvor der endnu ikke er adgang til plantemateriale fra forædlede frøplantager. På den baggrund blev der i 1990’erne igangsat et arbejde med at udvikle forædlede frøplantager af stilkeg. I dette Videnblad præsenteres en af disse frøplantager, nemlig FP.801 på Bregentved Grevindeskoven afd. 1442 med afkom fra træer udvalgt i bevoksninger af dansk oprindelse. Frøplantagens potentiale baseret på 14 års vækst er vurderet i Videnblad 3.3-51.
Ønske om bedre frøforsyning
Der er i Danmark kåret en række stilkegebevoksninger til frøhøst, heraf er kun et fåtal afprøvet. Frøhøsten i Danmark er i dag for lille til at dække behovet for frø af god kvalitet. Dette har i udpræget grad gjort sig gældende for bevoksninger af dansk oprindelse som generelt har vist ringere stammerethed og vækst end en række hollandske bevoksninger. På den anden side er det erfaringen, at afkom fra danske bevoksninger er knap så udsat for frost i efteråret samt vindslid som afkom fra bevoksninger af hollandsk oprindelse.
For fremover at sikre en fremtidig bedre frøforsyning med godt materiale blev det i 1990’erne besluttet at anlægge en række frøavlsbevoksninger og frøplantager i stilkeg. I 1995 blev der således indsamlet frø fra udvalgte træer i en række kårede bevoksninger af hhv. dansk og hollandsk oprindelse med henblik på at etablere frøplantager betående af afkom fra de udvalgte træer.
Der blev etableret frøplantager af såvel hollandsk oprindelse som af træer af formodet dansk oprindelse. Sigtet med anlæggene var dels at kunne sikre frøkilder til planter af god vækst og kvalitet til løbende kulturer, dels at sikre avlspopulationer for fremtidigt forædlingsarbejde.
Frøplantagens udformning
I alt indgår der afkom fra 104 frit bestøvede træer udvalgt i 16 overvejende kårede eller tidligere kårede bevoksninger (tabel 1). Plustræerne blev udvalgt i 90’erne for stammerethed, lav frekvens af vanris, god sundhed og vækst.
Frøplantagen er anlagt som et randomiseret ubalanceret blokforsøg i 1998. I hver af de 48 gentagelser (blokke) er der afkom fra 40-44 plus-træer. Derudover er der 19 mindre blokke med restplanter. Afkom af plustræerne er i hver blok repræsenteret i parceller bestående af en række med fire træer. Afstanden mellem rækkerne er 2,5 meter og afstanden mellem træer i rækkerne er 2,5 meter. Alle blokke er adskilt og omgivet af en række rødgran som står mellem rækkerne af eg (1,25 meters afstand til egene).
Bevoksning |
F-nummer* |
Antal familier |
Boholte afd. 1322a, Bregentved |
F.631 |
6 |
Børsted afd. 1677c, Bregentved |
3 |
|
Børsted afd. 1687a, Bregentved |
F.633 |
11 |
Jægersborg Cottage afd. 237a, NST København |
1 |
|
Grevindeskov afd. 1359, Bregentved |
F.662 |
12 |
Grevindeskov afd. 1405, Bregentved |
F.660 |
14 |
Kværede V N 1290, Bregentved |
2 |
|
Kværede V S 1292, Bregentved |
F.652 |
5 |
Thureby Dyrehave, Bregentved |
11 |
|
Torp 1278a, Bregentved |
F.649 |
8 |
Vintersbølle, Petersgaard |
F.96i |
12 |
Stensby afd. 11a, Petersgaard |
F.96f |
2 |
Viemose, Petersgaard |
F.96b |
1 |
Viemose, Petersgaard |
F.96a |
2 |
Østerskov afd. 615, Bregentved |
F.656 |
13 |
Stenderup afd. 7, NST Trekantsområdet |
1 |
|
*Nedlagte såvel som nuværende kårede (sidstnævnte markeret med fed). |
Tabel 1. Bevoksninger med antal familier repræsenteret i frøplantagen
Målte egenskaber
Der er set på følgende egenskaber i frøplantagen:
- Højdeudvikling 13 år efter anlæg er målt i de mest komplette blokke.
- Diameteren i brysthøjde 13 år efter anlæg, målt i 27 blokke, og 14 år efter anlæg i de resterende blokke. I det følgende regnes disse diametermålinger dog som én måling, idet aldersforskellen kan korrigeres igennem blokeffekten.
- Stammeformen er bedømt 5 år efter anlæg i de mest komplette blokke og 14 år efter anlæg i de 48 regulære blokke uden randpåvirkninger. En skala fra 1 til 9 blev benyttet, hvor 1 (dårligste score) blev givet til træer med meget ringe hovedaksetendens (herunder mange tveger og/eller ringe rethed), mens 9 (bedste score) blev givet til træer med gennemgående, helt ret akse.
- Udspring er vurderet efter 6 år i 26 blokke på en skala fra 1-6, hvor 6 betegner fuldt udsprungne træer.
- Den 31. august 2004 blev længden af Skt. Hans skud målt og tendensen til Skt. Hans skudsdannelse vurderet på en skala fra 1 til 9 (hvor 9 svarer til udpræget tendens til Skt. Hans skud). Måling og vurdering blev foretaget i tre blokke.
- Graden af meldugangreb blev ligeledes vurderet i tre blokke og med en skala fra 1 til 9, hvor 1 er mest angrebet og 9 uden forekomst af meldug.
- I forbindelse med diametermålingerne 13 og 14 år efter anlæg er endvidere registreret vildtbid, knækkede topskud og tvegedannelse. Det sidste dækker tilfælde, hvor to eller flere topskud vurderes at forblive dominerende i fremtiden. Frekvensen af træer med tveger efter 6 og 13/14 år blev opgjort på parcel niveau. Det samme blev gjort for overlevelsen efter 13/14 år.
Analyser
Træer bidt ned af vildtet er ikke inddraget i analysen, mens der er foretaget en statistik korrektion for effekt af kanttræer (træer med rødgran som nabo). Det blev analyseret, om der var forskelle mellem bevoksninger (kun baseret på bevoksninger repræsenteret med fem eller flere familier) med henblik på at vurderede betydning af proveniensvariation.
Det er desuden vigtigt at kende variationen mellem bestande for at kunne beregne korrekte avlsværdier, der udtrykker hvor stor en del af observerede forskelle mellem træer som er (additivt) genetisk bestemt.
Genetiske parametre
Der er beregnet heritabiliteter i snæver forstand og avlsværdier for de karakterer, hvor der var sikre familieforskelle. Heritabiliteten i snæver forstand udtrykker hvor stor en del af den observerede variation i en egenskab, som er nedarvet. En heritabilitet på 1 betyder, at al observeret variation kan tilskrives genetik. Avlsværdien for et træ er et estimat for hvor stor en del af et træs afvigelse fra en given population, der nedarves til dets afkom.
Den genetiske gevinst ved en given selektion afhænger af såvel heritabilitet som den observerbare variation (fænotypisk variation) for en given egenskab. Jo større heritabilitet og variation des bedre muligheder for at opnå en genetisk gevinst. Ofte udtrykkes den fænotypiske variation ved variationskoefficienten (CV), som er den fænotypiske spredning over gennemsnittet for at have et mål for betydningen af spredningen.
I tilfældet med karakterer bedømt i klasser giver det dog ikke mening at beregne variationskoeffienten, og for disse karakteter er spredningen angivet i stedet. Herved åbnes der mulighed for at tolke genetisk gevinst som forskydninger i hyppighed af f.eks. ”rette” træer.
Den genetiske sammenhæng mellem egenskaberne er undersøgt gennem beregninger af genetiske korrelationer. Den genetiske korrelation mellem to karakterer kan variere mellem -1 og +1 og udtrykker i hvor høj grad de to egenskaber er knyttet sammen genetisk. Ved værdier på hhv. -1 og 1 vil der være en total samvariation i hhv. negativ og positiv retning. Den genetiske korrelation er vigtig for at vurdere hvordan en selektion for f.eks. højdevækst vil påvirke andre egenskaber.
Resultaterne af målinger og analyse præsenteres i Videnblad 3.3-51.
Videnblad nr.: 03.03-50
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Jan Svejgaard Jensen, Erik D. Kjær, Viggo Jensen og Hubert Wellendorf