Dato: 22-10-2012 | Videnblad nr. 03.03-55 Emne: Valg af proveniens

Frøplantage med hollandsk/holstensk stilkeg III

Forudsigelse af gevinster ved tynding

Det er muligt at opnå en moderat gevinst på 6 % højdetilvækst ved den første svage selektion for vækst i frøplantagen FP.802. Ved en senere mere kraftig selektion på baggrund af nuværende data kan der opnås op til 14% gevinst i højdetilvækst.

Illustration af stammeretheden i FP.802
Stammeretheden i FP.802 er generelt god. Foto: Jon Kehlet Hansen

I Videnblad 3.3-53 og 3.3-54 blev der redegjort for genetiske parametre for en række karakterer i en frøplantage bestående af afkom fra plustræer udvalgt i bevoksninger med stilkeg af holstensk og hollandsk oprindelse. I dette Videnblad beskrives de mulige genetiske gevinster ved en tynding i frøplantagen baseret på estimerede avlsværdier for træerne i frøplantagen. Avlsværdien for et træ udtrykker, hvor stor en del af et træs afvigelse fra en given population, der nedarves til dets afkom.

Genetisk tynding

For at undgå bestøvning mellem træer fra samme plustræ og dermed risiko for indavlsdepressioner vil det i første omgang være nødvendigt at reducere antallet af træer i hver parcel til et træ (det bedste træ). Næste skridt vil være en tynding på tværs af parceller for at sikre en genetisk gevinst (bedre afkom fra plantagen) og for at sikre, at træerne ikke kommer til at stå så tæt, at det hæmmer frøproduktionen. I det følgende er det skitseret, hvad der potentielt kan opnås ved en senere tynding med udgangspunkt i de genetiske parametre.

Vægtning af egenskaber

I det følgende gennemgås et scenarie for tynding med vægt på volumenproduktion. Da stammeformen i forsøget generelt er tilfredsstillende, og der er en ringe variation i stammeformen, retter selektionen sig ikke mod denne. Der fokuseres derimod på at forbedre højden som et indirekte mål for volumen, da denne i forhold til diameter og volumen er mindre følsom for randpåvirkning i form af rødgraner. Det forventes således, at selektion for højde er mere sikker end selektion for volumen.

Beregning af gevinster

Forventede/prædikterede gevinster for alder 13 år er beregnet på baggrund af de prædikterede avlsværdier for træerne i frøplantagen, og hvor der er taget hensyn til effekter af blokke, af rødgraner og en rumlig variation i vækstvilkårene i anlægget ved beregning af avlsværdierne.

Der er taget hensyn til såvel genetisk gevinst som genetisk diversitet udtrykt ved et såkaldt statusnummer. Statusnummeret udtrykker, i hvor høj grad der er tale om beslægtede individer i frøplantagen og dermed risikoen for:

  • indavlsproblemer,
  • ringere rekombinationsmuligheder i fremtiden og dermed muligt tab af genetiske gevinster i fremtiden,
  • risiko for tab af gener, som kan have betydning under ændrede vækstbetingelser.

Det er som udgangspunkt antaget, at træer fra samme plustræ er halvsøskende.

Sandsynlige gevinster

Selektionen indenfor familieparcellerne vil give en gevinst i højdetilvækst på 6 % (tabel 1). Under forudsætning af at familierne består af halvsøskende, er statusnummeret efter tynding 72. Dette betyder, at sandsynligheden for indavl som følge af bestøvninger mellem individer, der er beslægtede, er ringe, og ikke vil reducere væksten væsentligt. Stammeform og udspring vil kun ændre sig marginalt (tabel 1).

Tabel 1. Prædikterede genetiske gevinster ved selektion for højde. Første linje viser gevinsten ved en selektion, hvor der fjernes 3 ud af 4 træer i hver parcel med en familie. De sidste to linjer viser tyndinger, hvor der fjernes yderligere træer i frøplantagen ned til et antal på hhv. 400 og 200 træer.

Tabel over genetiske gevinster
* Selektion indenfor parceller
** Statusnummeret er et udtryk for den genetisk diversitet. Jo mindre statusnummer des mindre diversitet og dermed risiko for bl.a. indavl. Som det ses, falder statusnummeret ved selektion, men uden at blive kritisk lavt

Efter den første tynding vil antallet af træer i frøplantagen være 615, og det gennemsnitlige areal per træ vil være 25 m2, hvilket er forholdsvis meget i forhold til en almindelig Bregentved hugstmodel, hvor arealet typisk vil være omkring 2,9 m2 per træ, men det skal også tages i betragtning, at kronerne på træerne i dette tilfælde skal udvikle sig mere frit, hvis frøplantagen skal give en god frøproduktion forholdsvis tidligt.

Det er i tabel 1 skitseret, hvad der kan opnås ved en selektion på et senere tidspunkt under forudsætning af samme genetiske parametre som i dag. Selv ved en moderat selektion ned til 200 træer vil der kunne opnås en gevinst for højden på op til 14 % og for volumen på op til 33 %, afhængig af hvor stor vægt der lægges på den genetiske diversitet. Volumen-gevinsten referer til enkelttræer og kan ikke umiddelbart overføres til en gevinst på bevoksningsniveau, men resultaterne antyder dog under alle omstændigheder et stort potentiale.

Gevinst ved udvælgelse af plustræer

Ved vurdering af de prædikterede gevinster skal der tages hensyn til, at disse kun refererer til lokaliteten med frøplantagen og til en alder på 13 år. Gevinsterne vil sandsynligvis blive mindre på andre lokaliteter og på længere sigt. Dette sker som følge af genotype-miljø vekselvirkning, som er et udtryk for, at rangfølgen i avlsværdierne for forskellige træer ikke nødvendigvis er den samme i forskellige miljøer.

Rangfølgen kan også ændres over tid, og endelig kan det være, at den genetiske variation mindskes med alderen. Det modsatte kan dog også være tilfældet, hvis nogle genetiske variationer først viser sig senere fx i forbindelse med resistens mod tørke.

For at sikre de største genetiske gevinster på langt sigt vil de sidste tyndinger først blive foretaget om nogle år og efter endnu en måling og analyse. Da afstanden mellem træerne efter tynding indenfor parcellerne bliver forholdsvis stor, kan dette sagtens lade sig gøre. En selektion i flere trin giver også mulighed for at selektere for forbedring af resistens overfor skadevoldere, hvis disse i mellemtiden dukker op.

Udover gevinsterne fra tyndingerne i frøplantagen er der sandsynligvis gevinster fra valget af bevoksninger og fra valget af plustræer. Det er dog ikke muligt at bedømme disse, da standardprovenienser ikke er repræsenteret i frøplantagen.



Videnblad nr.: 03.03-55
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Jan Svejgaard Jensen, Erik Dahl Kjær, Viggo Jensen og Hubert Wellendorf