Frøplantage med hollandsk/holstensk stilkeg I

I Videnblad 3.3-50 – 3.3-52 blev baggrunden for etableringen af en række frøplantager med stilkeg gennemgået, og genetiske parametre beregnet for en frøplantage (FP.801) med afkom fra træer udvalgt i en række bevoksninger af dansk oprindelse.

I dette Videnblad gennemgås tilsvarende en anden frøplantage FP.802 på Ulstrup Lund afd. 451, Bregentved. Resultaterne fra evalueringen opsummeres i Videnblad 3.3-54 og den mulige gevinst beskrives i Videnblad 3.3-55.

Frøplantagens udformning

Frøplantagen er anlagt i 1998 med afkom fra træer af overvejende hollandsk, men også holstensk oprindelse udvalgt for rethed, få vanris og sundhed i bevoksningen (tabel 1). I alt indgår der afkom fra 24 frit bestøvede træer udvalgt i ni bevoksninger, som alle er kendetegnet ved store andele af rette træer.

Det drejer sig hovedsageligt om afkom fra udvalgte træer (plustræer) i de to kårede og afprøvede bevoksninger F.148 Bidstrup, F.504 Sonnerup Byskov, Bregentved, samt en bevoksning i Snevret, Naturstyrelsen Nordsjælland (tabel 1).

Frøplantagen er anlagt som et randomiseret ubalanceret blokforsøg. I 28 gentagelser (blokke) er der afkom fra 13-19 plustræer. Derudover er der seks blokke med restplanter. Afkom af plustræerne er i hver blok repræsenteret i parceller bestående af en række med fire træer. Afstanden mellem rækkerne er 2,5 meter og afstanden mellem træer i rækkerne er 2,5 meter. Alle blokke er adskilt og omgivet af en række rødgran, som står mellem rækkerne af eg (1,25 meters afstand til egene).

Tabel 1. Bevoksninger med antal familier repræsenteret i frøplantagen

Målte egenskaber

I frøplantagen er der målt følgende:

• Højdeudvikling 1, 6 og 13 år efter anlæg.
• Diameteren i brysthøjde 13 år efter anlæg.
• Stammeformen er bedømt 6 og 13 år efter anlæg på en skala fra 1 til 9, hvor 1 blev givet til træer med ringe aksedannelse og ringe tendens til rethed i akserne og 9 til med træer én helt ret akse. Det skal bemærkes, at stammeformen ved 13 år generelt er rigtig god i forsøget, og dermed afspejles den almindelige erfaring, at stilkege af hollandsk oprindelse er temmelig rette.
• Udspring er vurderet foråret 2004 på en skala fra 1-6, hvor 1 betegner træer uden tegn på udspring, og 6 betegner fuldt udsprungne træer.

I forbindelse med målingerne ved 6 og 13 år er det endvidere bedømt om:

• Træet havde tveger (bedømt som det tilfælde hvor to eller flere topskud vurderes at forblive dominerende i fremtiden).
• Topskuddene var knækkede, og om der var vildtbid.
• Der var forskelle mellem familierne i overlevelse fra år 1 til 13.

Frekvensen af træer med knækkede topskud og tveger ved 13 år var så lav (under en procent), at det ikke var rimeligt at analysere disse to karakterer.

Analyser

Træer bidt ned af vildtet er ikke inddraget i analysen. I modellerne er knækkede topskud ved 6 år og effekt af kanttræer (træer med rødgran som nabo) medtaget for at korrigere for disse faktorer. Knækkede topskud kunne indgå i modellerne, fordi frekvensen ikke var forskellig mellem familierne.

Genetiske parametre

Der er beregnet heritabiliteter i snæver forstand og avlsværdier for de karakterer, hvor der var sikre familieforskelle. Heritabiliteten i snæver forstand udtrykker, hvor stor en del af den observerede variation i en egenskab som er nedarvet. En heritabilitet på 1 betyder, at al observeret variation kan tilskrives genetik. Avlsværdien for et træ er et estimat for, hvor stor en del af et træs afvigelse fra en given population der nedarves til dets afkom.

Den genetiske gevinst ved en given selektion afhænger både af heritabiliteten og den observerbare variation (fænotypisk variation) for en given egenskab. Jo større heritabilitet og variation des bedre muligheder er der for at opnå en genetisk gevinst. Ofte udtrykkes den fænotypiske variation ved variationskoefficienten (CV), som er den fænotypiske spredning divideret med gennemsnittet, for at have et mål for betydningen af spredningen.

I tilfældet med karakterer bedømt i klasser giver det dog ringe mening at beregne variationskoefficienten, og for disse karakterer er spredningen angivet i stedet.

Den genetiske sammenhæng mellem egenskaberne er undersøgt ved beregninger af genetiske korrelationer. Den genetiske korrelation mellem to karakterer kan variere mellem -1 og +1, og udtrykker i hvor høj grad de to egenskaber er knyttet sammen genetisk. Ved værdier på hhv. -1 og 1 vil der være en total samvariation i hhv. negativ og positiv retning. Den genetiske korrelation er vigtig for at vurdere, hvordan selektion for fx højdevækst vil påvirke andre egenskaber.

Videnblad nr.: 03.03-53
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Jan Svejgaard Jensen, Erik Dahl Kjær, Viggo Jensen og Hubert Wellendorf