Frøplantage med dansk stilkeg III

Forudsigelse af gevinster ved tynding

Forskellige selektionsscenarier viser muligheder for moderat gevinst for stammeform ved den første tynding i en frøplantage med stilkeg. En yderligere tynding rettet mod stammeform forventes dog at kunne forbedre procentdelen af rette træer i frøplantageafkom med 12 % og diametervæksten med 8 %.

I Videnblad 3.3-50 og 3.3-51 blev der redegjort for design og genetiske parametre for en række karakterer i en frøplantage bestående af plustræer udvalgt i bevoksninger med stilkeg af dansk oprindelse. I dette Videnblad gøres der rede for de mulige genetiske gevinster fra en tynding i frøplantagen.

Genetisk tynding

Træerne står i dag i parceller med op til fire træer i række fra samme familie, og i enkelte tilfælde er den samme familie repræsenteret ved flere parceller indenfor en blok. I første omgang skal antallet af træer fra hver familie i hver blok reduceres til et træ (det bedste efter selektionskriterierne) for at undgå bestøvning mellem træer fra samme familie med mulig indavlsdepression til følge.

Mht. tidsfaktoren vil det være ønskeligt, at den genetiske tynding foretages løbende gennem lange tidsperioder fordi senere miljøænd-ringer og tilbagevendende opblomstring af skadevoldere som frostmålere og egeviklere samt tørke eller forhøjet grundvandstand kan gøre nye forædlingsmål nødvendige.

Her må det også huskes, at den pågældende frøplantages formål også var etablering af en avlspopulation. Helt konkret som grundlag for et skarpere plustræudvalg, der efter frøhøst igen kan danne grundlag for en næste generations frøplantager efter samme mønster som den nærværende FP.801.

Beregning af genetiske gevinster

Der er beregnet genetiske gevinster på baggrund af de beregnede avlsværdier og genetiske parametre i Videnblad 3.3-51. Gevinsterne refererer til lokaliteten med frøplantagen og vil sandsynligvis blive mindre på andre lokaliteter og på længere sigt. Det er således ikke sikkert, at det er de samme træer, der vokser bedst på alle lokaliteter, og rangfølgen kan også ændres over tid.

Tabel over genetiske gevinster — Tabel 1. Prædikterede genetiske gevinster ved selektion for hhv. højde, diameter og stammeform. I det første tilfælde ved en selektion indenfor familier i hver blok som efterlader de bedste 1800 træer i frøplantagen. I det sidste tilfælde hvor der fjernes yderligere 900 træer med ringeste avlsværdi i frøplantagen. (se pdf filen)

Vægtning af egenskaber

Der vil i selektionen i frøplantagen i prioriteret rækkefølge blive lagt vægt på 1) sundhed 2) stammeform 3) volumen. I forbindelse med sidste opmåling var der ikke tegn på usunde træer. Som det fremgik i Videnblad 3.3-51 har de hurtigtvoksende træer haft lavest dødelighed. En selektion rettet mod vækst vil altså sandsynligvis også give lavere dødelighed. På den anden side lægges der også vægt på at holde dannelsen af Sankt Hans skud på niveau med i dag for at begrænse omfanget af meldug og dermed risikoen for tilbagefrysning ved tidlig efterårsfrost.

I tabellen er der opridset forskellige selektionsscenarier med forskellig vægtning på højde, diameter og stammeform. På baggrund af estimerede genetiske parametre fra Videnblad 3.3-51 er det vurderet, hvordan forekomsten af Sankt Hans skud potentielt vil blive påvirket. Samtidig er det angivet, hvordan den genetiske diversitet påvirkes gennem selektionen ved beregning af et såkaldt statusnummer. Jo højere statusnummer des større genetisk diversitet. En selektion for eventuelt resistens mod frostmåler, egevikler og meldug kan finde sted, hvis der inden den næste tynding i frøplantagen kommer år med kraftige angreb.

Sandsynlige gevinster

I tabel 1 er en række selektionsscenarier vist med forskellig vægtning for de forskellige egenskaber. Det synes kun muligt at opnå moderate genetiske gevinster for stammeform efter den første tynding indenfor familierne i de enkelte blokke, selvom dette reducerer antallet af træer fra 8816 til 1877 træer (tabel 1). Dette afspejler en moderat heritabilitet og lille fænotypisk spredning. En selektion udelukkende for stammeform med en gevinst på 0,22 på stammeformsskalaen vil kun rykke ca. 3 % flere træer op i klasse 7-9 med sikker aksedannelse.

Graf over forventet fordeling til stammeformsklasser — Figur 1. Forventet fordeling til stammeformsklasser før (blå) og efter selektion (rød) indenfor familierne og med en forventet genetisk gevinst på 0,60. Jo højere tal, des bedre stammeform har træerne.

En selektion rettet mod højden vil give en gevinst omkring 6 %, mens en selektion rettet mod diametervækst vil give forholdvis høj gevinst på 11 % (tabel 1). Det sidste afspejler såvel en forholdsvis stor fænotypisk spredning, og at diameteren er målt på alle træer, og at avlsværdierne for disse derfor er forholdsvis sikre. I alle tilfælde vil udspringet ikke ændre sig væsentligt, hvilket kan være vigtigt i forhold til risikoen for frostskader. Fælles for alle scenarier er også, at forekomsten af Sankt Hans skud ikke ændres væsentligt.

En yderligere tynding mellem familierne ned til 900 træer giver store muligheder for at opnå betydelige gevinster for både vækst samt stammeform og uden kritisk tab af genetisk diversitet udtrykt ved et meget højt statusnummer (tabel 1). Forbedringen i stammeformen på 0,60 kan betyde, at procentdelen af træer i klasse 7-9 øges med 12 % (figur 1). Samtidig opnås en gevinst i diametertilvækst på 8 % takket være den positive genetiske korrelation mellem vækst og form. Omsat til grundflade svarer det til en gevinst på 17 %.

Den første tynding ned til et træ per parcel forventes at finde sted indenfor de næste fire år, hvorefter der kan høstes frø fra frøplantagen. På baggrund af de beregnede avlsværdier vil det være muligt at give et endeligt skøn for gevinsten efter tyndingen. Det skal i øvrigt tages i betragtning, at frøplantagen selv uden selektiv tynding sandsynligvis vil give afkom af god kvalitet, da den stammer fra udvalgte træer.

Videnblad nr.: 03.03-52
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Jan Svejgaard Jensen, Erik D. Kjær, Viggo Jensen og Hubert Wellendorf