Veteranisering og træhabitater i skove

Gamle træers høje biodiversitetsværdi er især knyttet til forekomst af hulheder, dødt ved, råd, grenbrud, løs bark eller misdannelser (Fig. 1-2). Ofte bruges begrebet mikrohabitater om de forskellige fysiske strukturer på et træ, der giver potentiale for, at især insekter, flagermus og hulrugende fugle kan udnytte træet som levested, se Videnblad 9.6-10.

Vednedbrydende svampe udgør en særlig vigtig gruppe, fordi de ofte danner kerneråd og er med til at skabe hulheder. Deres frugtlegemer udgør også selvstændige mikrohabitater, se Videnblad 9.6-11. Mange af de kendte metoder til veteranisering går derfor ud på at lave skader på træerne, så svampe og senere insekter kan få adgang.

Formål med veteranisering

Det er vigtigt på forhånd at gøre sig klart, hvad formålet med veteranisering er. Dette kan nemlig have betydning for valg af træ og metoder, placering af indgreb og behov for opfølgning. Helt overordnet kan man skelne mellem to typer af indgreb.

1. Kunstige hulheder, huller eller revner til skjul, ynglested eller fødesøgning
2. Sår på bark og ved som invitation til svampe og insekter

Hvis veteranisering har sigte på at skabe hulheder til fx flagermus eller hulrugende fugle, gælder det om at forårsage mindst muligt skade på træerne, så deres levetid ikke forkortes, se Videnblad 9.6-16. Hvis formålet er at starte en proces, hvor der kommer død bark, blottet ved, råd og lokale huller, betyder en eventuel levetidsforkortelse mindre. Dette Videnblad omhandler den sidstnævnte type.

Veteraniser sunde træer

Når træer skal udvælges til veteranisering, skal man ikke gå efter de krogede træer, som allerede har skader og måske endda mikrohabitater, og absolut heller ikke eksisterende veterantræer. Den type træer bidrager allerede til biodiversiteten og skal blot bevares og beskyttes (se Videnblad 9.6-14). Hele pointen med veteranisering er at tage et par af de ’biologisk kedelige’ yngre, sunde træer i en bevoksning og skabe dem om til habitattræer.

I forhold til træers tolerance for skader er der stor forskel på at skade grene eller stammen, samt på hvor meget skaden omfatter af stammens omkreds med bark og splint. Hvis formålet med veteranisering kan opnås ved indgreb på større kronegrene, påvirkes træet mindre, end hvis stammen skades.

Hvis skaden i barken og splinten går på langs og er smal, har træet meget bedre overlevelsesmuligheder, end hvis forbindelsen fra krone til rod afbrydes på størstedelen af omkredsen. Hulheder inde i kernveddet har næsten ingen betydning for træer, det er kun vejen ind gennem barken og splinten, som er skadelig.

Udvælg træerne

Hvis formålet er at fremme insekter og svampe via veteranisering, er hjemmehørende træarter bedst, da de har flest organismer tilknyttet. De organismer, som kan få gavn af veteranisering, skal have varig adgang til føde, skjul og ynglesteder. De skal have opfyldt alle behov i deres livscyklus på lang sigt. Når mange arter er gået tilbage i antal og udbredelse, er det netop, fordi alle vitale behov ikke er dækket. 

At lave en enkelt kampagne med veteranisering har formodentlig ikke den store værdi for de mest sårbare arter. Det er vigtigt at planlægge indsatsen, så der opstår en vedvarende mulighed for, at arterne overlever. Det kan være en fordel at vælge træer, som står i nærheden af eksisterende levestedstræer, så spredning til det nye habitat lettes. Udvælg evt. en lille gruppe af træer og udfør veteranisering på ét træ ad gangen med nogle års mellemrum. Så kan man også holde øje med effekten af det forrige indgreb.

Generel veteranisering

De mikrohabitater, som findes på gamle, svækkede træer, kan give inspiration til at udføre generel veteranisering. Da veteraniseringen sker på yngre vitale træer, vil træet modarbejde indgrebet ved at overvokse sårene. Det kan derfor være nyttigt både at forringe træets vitalitet og save/fræse sår.

Vitaliteten kan forringes med delvis ringning. Ringning er en god metode til at nedsætte træets overvoksning af sår. Ringningen kan i sig selv være et godt veteraniseringsindgreb og kan foretages på en større eller mindre del af træets omkreds. En hel ringning vil over nogle år slå træet helt ihjel og er et meget hårdt og kortsigtet veteraniseringsindgreb, men leverer til gengæld dødt ved. En delvis ringning, hvor fx ¾ af omkredsen ringes, vil typisk svække træet meget, men ikke slå det ihjel. Der vil med tiden opstå døde grene og død bark, præcis som ønsket.

Hvis de naturlige processer efter delvis ringning går langsommere end ønsket, kan man save/fræse i træet som supplement til ringning. Med sav laves alle typer revner og huller, med fræser laves åbne sår med blottet ved i forskellig dybde. Med ild kan de fræsede og savede overflader ”videreudvikles” til forkullede mikrohabitater. Med inspiration fra naturlige mikrohabitater kan fantasien slippes løs, se illustrationer (fig. 4-7). Læg mærke til, at de viste eksempler på kunstig veteranisering mest er skabt på de nederste meter af stammen, selvom mange naturlige mikrohabitater sidder i højden.

Konklusion

Vi har for få veterantræer, og det skal løses ved bevarelse af potentielt kommende veterantræer. Mens vi venter, kan biodiversiteten fremmes ved veteranisering af ikke-veterantræer. Veteranisering er en kunstig frembringelse af mikrohabitater på træer og kan ske ved svækkelse af træer, som evt. suppleres med at save eller fræse sår og revner. Veteranisering kan også udføres mere målrettet ved at lave rede/raste-pladser i grene eller stammer, se Videnblad 9.6-16.

Videnblad nr.: 09.06-15
Forfattere: Simon Skov og Iben Margrete Thomsen