Hugst og stormfald IV

Langsigtet stabilitet og sundhed i uhuggede bevoksninger eller ved senere overgang til tyndingsfri drift

Man kan enkelt og effektivt forhøje stormstabiliteten i en bevoksning ved at undlade tynding. Overgangen til tyndingsfri drift kan gennemføres tidligere eller senere i en bevoksnings liv, og D-> A hugsten er en variant af denne taktik. Tidspunktet for overgangen til tyndingsfri drift har konsekvenser for den langsigtede sundhed og stabilitet i bevoksningen og dermed for mulighederne for foryngelse gennem f.eks. skærmstilling af en bevoksning.

I dette Videnblad beskrives, hvordan stabiliteten antages at udvikle sig, når man udlægger bevoksninger til tyndingsfri drift på forskellige tidspunkter af omdriften. Analysen tager som udgangspunkt en plante og rækkeafstand på 1,5-1,8 meter.

Hugstforsøgene viser, at en bevoksning vil have en meget høj stormstabilitet gennem en stor del af omdriften, hvis den slet ikke hugges (altså en A-grad). Denne stabilitet er primært baseret på den sociale stabilitet, mens enkelttræstabiliteten er lav. Samtidigt bliver den fysiologiske stabilitet i A-gradens træer løbende forringet p.g.a. små kroner og små rodsystemer. Det er således bevarelsen af den sociale stabilitet, som bliver afgørende for sundheds- og stabilitetsudviklingen i en A-grad.

Figur 1 angiver at forventningen til A-gradens livslængde aftager med bevoksningshøjden som følge af punktvise svækkelser af den sociale stabilitet (tab af træer/grupper → åbning af kronetaget). Hvor hurtigt denne opløsning faktisk foregår, vil afhænge af flere forhold. A-gradens opløsning vil også i høj grad afhænge af tørkeskader, barkbilleangreb, rådudvikling, snetryk samt rodkageløsning efter storm. I de fleste af vore gamle hugstforsøg er A-graderne etableret med omkring 6000 træer/ha, hvilket nok giver et mere stabilt lukket kronetag end hvis parcellerne havde været etableret med den i dag mere almindelige plantetæthed på 3000 træer/ha (forskellige H/D-forhold og kritiske stamme-udsving).

Principskitser for forventet sammenhæng mellem bevoksningens højde/alder og bevoksningens sundhed og stormstabilitet. — Figur 1. Principskitser for forventet sammenhæng mellem bevoksningens højde/alder og bevoksningens sundhed og stormstabiliteten ved overgang til tyndingsfri drift på forskellige tidspunkter i bevoksningens liv. Den forventede levetid i en A-grad aftager med stigende bevoksningshøjde. En eller flere hugster tidligt i bevoksningens liv forventes at fremme enkelttræstabiliteten og derved forøge bevoksningens langsigtede stabilitet og sundhed – forudsat at hugsten gennemføres tidligt (1.1-1.3). Overgang til tyndingsfri drift sent i bevoksningens liv betyder, at bevoksningen aldrig opnår maximal stabilitet, selvom stabiliteten dog kan nærme sig storm-resistens efter 10-15 års hugstfred.

En markant stabilitet og fleksibilitet i den høje alder kan opnås, hvis man gennemfører én eller flere tyndinger, før overgang til tyndingsfri drift (f.eks. rækkehugsten i hugstforsøg KU, Store Dyrehave). For hver hugst styrkes enkelttræstabiliteten ved at rod/top-forholdet og den biomekanisk tilpasning forbedres (Figur 1.1-1.2). Bevoksningens langsigtede stabilitet og sundhed samt muligheden for at bevare bevoksningen ud over almindelig omdriftsalder stiger, hvis man som i D→A hugsten kombinerer opbygningen af en høj enkelttræstabilitet i ungdommen med opbygning af en høj social stabilitet i alderdommen.

Hvis den første hugst gennemføres meget tidligt (gerne som udrensning), svarer en sådan hugst næsten til at have anvendt en større planteafstand (se figur 2). Det bedste tidspunkt for overgang til tyndingsfri drift er omkring eller før omdriftens midte (Figur 1.2 - 1.3) – dog ikke senere end at kronetaget kan lukke sig effektivt i løbet af 5-10 år. Hvis man overgår til tyndingsfri drift sent i omdriften, opnås aldrig en høj stormstabilitet selvom stabiliteten dog bliver bedre i løbet af nogle år og efter 8-10 år formentlig kan sikre bevoksningen i almindelige vinterstorme (Figur 1.4).

I en foryngelsesfase vil der være forskel mellem en traditionel A-grad og en traditionelt D→A hugget bevoksning: Det vil i praksis være umuligt at lave skærmstilling eller lysbrønde i en gammel A-grad bevoksning. Den vil hurtigt brase sammen. Jo stærkere bevoksningen er hugget i ungdommen, desto mindre bliver risikoen ved at åbne kronetaget efter en periode med tyndingsfri drift, idet enkelttræstabiliteten vil være højere. Under alle omstændigheder bør man dog etablere stabiliseringsbælter eller lign. ved sådanne foryngelsestiltag (se kommende videnblade).

Overgang til tyndingsfri drift er en enkel og effektiv måde at etablere stabile grupper og bælter i forbindelse med naturnære foryngelsestiltag såsom skærm-, kulisse- og lysbrøndforyngelser. De stabile grupper kompenserer for den forringede stabilitet i de dele af bevoksningen, hvor stabiliteten er forringet af foryngelseshugsten. Udlægning til tyndingsfri drift er også en god og billig måde at etablere stabiliserende bælter eller grupper på i mellemaldrende og ældre bevoksninger.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de skitserede stabilitetsforløb i figur 1 forudsætter en almindelig planteafstand på 1,8 meter svarende til ca. 3000 planter pr. ha. Ved planteafstande over 2 meter vil man i reglen opnå en ret god udvikling af enkelttræstabiliteten under alle omstændigheder og behovet for hugster vil derfor falde, og stabilitetsniveauet i alderdommen vil blive højere (Figur 2).

figur 2. Principskitse af stabilitetsudviklingen som funktion af bevoksningsalder og planteafstand, hvis man fører tyndingsfri drift. Niveauet for orkanresistens er udeladt, fordi det afhænger af en række faktorer (f.eks. træart, jordbund, uddifferentiering, selvtynding osv.).

Kilder:

Nielsen, C.N. 2001: Vejledning i styrkelse af stormfasthed og sundhed i nåletræsbevoksninger. Dansk Skovbrugs Tidsskrift 4, p.216-264.
Nielsen, C.N. & Knudsen, M.A. 2004: Stormstabilitet og sundhed i en rødgranskærm. 7 års resultater efter skærmstillingen. Dansk Skovbrugs Tidsskrift 89, p.115-128.
Jørgensen, B.B 2001: Erfaringer om stormfasthed fra FSL’s langsigtede forsøg, Dansk Skovbrugs Tidsskrift 86, p. 145-208.