Afprøvning af nyudviklet kulturredskab til »punktvis reolpløjning«

Figur 1. Reolbor i udgangsposition før boring er påbegyndt. Foto: Frans Theilby

Både i forsøg og i praksis har reolpløjning (se Videnblad nr. 4.3-2) medført en markant bedre kulturoverlevelse og bedre kulturstart end efter anden jordbehandling. Specielt på sandede jorder er metodens fordele klart dokumenteret i form af en bedre vandhusholdning og et reduceret ukrudts­tryk i kulturens første år.

Skov & Landskab har med støtte fra Praksisnære forsøg undersøgt muligheden for at anvende reolpløjningsprincippet i forbindelse med boring af plantehuller, hvorved man kun vil påvirke en meget lille del af arealet ved jordbearbejdningen.

Figur 2. Reolbor i slutposition under opfyldning af boret hul. Foto: Frans Theilby

Konstruktion og arbejdsprincip for »reolboret«

»Reolboret« er udviklet af Ejnar Sørensen, Viborg og H.J. Maskinteknik, Bjerringbro med bistand fra Skov & Landskab. Det er bygget til montage i kranarmen på almindelige basismaskiner som gravemaskiner, rendegravere eller udkørselsmaskiner.

Vægten af prototypen er ca. 300 kg og grundenheden er et alm. jordbor med en diameter på 41 cm omgivet af en tætsluttende stålcylinder, der øverst munder ud i en tragt – se fig. 1 + 2. Stålcylinderen er ophængt i 2 hydraulikcylindre og kan forskydes vertikalt langs boret under arbejdet.

Cylinderen placeres lodret på skovbunden, hvor hullet skal bores. Boret startes og borer sig ned i jorden inde i cylinderen samtidig med, at olien fra de 2 hydraulikcylindre presses over i en akkumulator. Når boret når en dybde på ca. 70 cm, trækkes det op i cylinderen, som fastholdes på jordoverfladen i kraft af akkumulatortrykket.

Enheden løftes nu fra jorden og vinkles til næsten vandret, så tragten øverst på cylinderen munder ud lige over det borede hul. Boret startes og jorden føres ud af cylinderen og via tragten ned i hullet i omvendt lejret tilstand.

Forsøgsanlæg

Formålet med forsøget var at undersøge plantevæksten efter jordbearbejd­ning med »reolboret« og sammenholde væksten med traditionelle jordbearbejdnings- og plantemetoder samt at registrere præstationer og evt. videreudvikle metoden.

Der blev i 2010 etableret 2 forsøg i Tårupgård Plantage mellem Viborg og Skive. Det ene uden forudgående kvasrydning på et stormfaldsareal i skovens østlige ende og det andet på et ryddet og knust areal i skovens vest­lige ende. Jordbunden er på begge forsøgsarealer meget let gruset morænejord i ca. ½ m’s dybde. Under ½ m’s dybde varierer jordbunden mellem grov lerblandet sandjord og groft sand. Ingen af forsøgsarealerne blev indhegnet.

Forsøget i den østlige del er opdelt i 8 blokke, hvoraf 4 er tilplantet med lærk og 4 er tilplantet med eg i et randomiseret design. I hver blok indgår 20 barrodsplanter og 20 dækrodsplanter, hvoraf halvdelen er plantet i reolborede huller med henholdsvis spade eller planterør. Den anden halvdel er plantet uden forudgående jordbearbejdning med henholdsvis spade eller planterør.

Forsøget i den vestlige del er opdelt i 8 blokke, hvoraf 4 er tilplantet med douglas og 4 er tilplantet med eg i et randomiseret design. I hver blok indgår 30 barrodsplanter og 30 dækrodsplanter, hvoraf ⅓ er plantet i reolborede huller med henholdsvis spade eller planterør, ⅓ er plantet uden forudgående jordbearbejdning med henholdsvis spade eller planterør og ⅓ er plantet i traditionelt borede huller med henholdsvis spade eller planterør.

I alt indgår således 800 planter i de 2 forsøg med 4 gentagelser for hver træart, plantetype, plantemetode og forudgående jordbehandling. De 2 forsøg er i det følgende opgjort samlet.

Forsøgsopgørelse

Begge forsøgsarealer var ved slutmålingerne i efteråret 2012 tilgroet med en tæt vegetation af brombær, hindbær, birk, hyld og kvalkved. Desuden har begge arealer lidt under kraftigt vildttryk pga. manglende hegning, og ved højdemålingerne var der for det enkelte år tale om »negativ« vækst for flere af planterne.

Desværre har det vist sig, at dæk­rods­planterne af lærk og douglas generelt i samtlige behandlinger har overlevet dårligt, hvilket skyldes udtørring som følge af en forsinket plantning pga. det kraftige snelæg i starten af 2010. Problemet er generelt og synes ikke at påvirke behandlingerne forskelligt; men den høje dødelighed indebærer, at det ikke er realistisk at foretage nogen sammenligning af dækrods- og barrodplanter.

Resultater

Den samlede planteafgang i relation til jordbearbejdning er vist i figur 3 samlet for begge lokaliteter, alle plantearter og plantetyper.

Det fremgår af figur 3, at der for det samlede forsøgsmateriale er en signifikant effekt af reolboring i forhold til ingen jordbearbejdning, hvorimod der ikke er signifikant effekt af reolboring i forhold til traditionel hulboring.

Figur 3. Planteafgang for alle plantearter og plantetyper samlet for begge lokaliteter ved de forskellige typer jordbearbejdning.

For alle 3 træarter gælder, at planteafgangen er reduceret væsentligt (10-15 %) ved reolboring i forhold til ingen jordbearbejdning. Derimod er der ikke nogen entydig positiv effekt af reolboringen i forhold til traditionel hulboring for eg.

Præstation og økonomi

Den registrerede præstation med prototypen, som på daværende tidspunkt ikke fungerede helt optimalt, var 120 huller/timen. En realistisk præstation efter udbedring af nogle hydrauliske fejl samt en forbedret konstruktion vil være ca. 150 huller/timen. Med en timepris på 600 kr. vil prisen pr. hul være ca. 4,00kr.

Konklusion

Ud fra det foreliggende materiale kan konkluderes, at »reolboring« har givet positive resultater for så vidt angår planteoverlevelse. Det fremgår, at planteafgangen for samtlige planter i reolborede huller var 19 %, ved traditionel boring 26 % og uden jordbearbejdning 33 %. Planteafgangen er således for hele forsøgsmaterialet reduceret med 14 % i de reolborede huller i forhold til ingen jord­bearbejdning. I relation til traditionel hulboring har det ikke været muligt at påvise nogen sikker statistisk forbedring af planteoverlevelsen ved at anvende reolboring.

Vedrørende tilvækst har det ikke været muligt i løbet af de 3 vækstsæsoner at konstatere nogen sikker forskel mellem de 3 jordbearbejdningsmetoder. Den registrerede tilvækst er desuden kraftigt påvirket af vildtbid på begge forsøgsarealer.

En økonomiberegning, hvor den anslåede meromkostning ved reolboring er 4,00 kr./plante og ved traditionel hulboring 2,50 kr./plante, gør det ikke attraktivt at investere i nogen af de to metoder alene på baggrund af de fundne planteafgange.

Der skal således være tale om specielle forhold som f.eks.et tæt græstæppe eller rodstandsende lag før traditionel hulboring eller reolboring vil være aktuelt; men metoden muliggør anvendelse af reolpløjningsprincippet i forbindelse med tilplantning af stormfaldsarealer uden forudgående kvasrydning, underplantning og suppleringsplantninger i naturlige foryngelser.

Udviklingsarbejde fremover

Ejnar Sørensen og H.J. Maskinteknik har foretaget ændringer i konstruktionen af reolboret med henblik på at lette positioneringen af boret ved opfyldning af hullet efter endt boring. Ændringerne forenkler betjeningen og vil kunne medvirke til at øge præstationen. Der vil blive foretaget præstationsmålinger af reolboret med de udførte ændringer for at undersøge, om det er muligt, at opnå præstationer, der kan gøre reol­boring konkurrencedygtig i forhold til traditionel boring af huller.

Videnblad nr.: 04.03-09
Forfatter: Frans Theilby.