Bekæmpelse af glansbladet hæg

Der er blevet anvendt mange ressourcer i forsøg på at bekæmpe glansbladet hæg eller begrænse dens udbredelse, siden den blev kendt som et problem i 1950erne. I Tyskland er der således indtil 2003 i alt brugt omkring 25 mio. euro på kontrol af denne invasive art.

Afprøvning af en række metoder til bekæmpelse af glansbladet hæg har vist varierende effekt, se bagsiden. Valg af metode afhænger bl.a. af om der er tale om etablerede bestande eller områder, hvor glansbladet hæg stadig er under spredning (tabel 1).

Tabel 1: Valg af bekæmpelsesmetode

En langsigtet strategi

Bekæmpelse af hæg tager flere år. Hvis der er etableret en frøbank, skal man regne med, at der kan spire nye frøplanter frem indtil 5-6 år efter de frøbærende træer er fjernet. Man må regne med 5-10 års efterbehandling af genvækst fra stød og rødder.

Bedste praksis vil oftest være at bekæmpe små arealer med intensive metoder, der reducerer genvækst, i stedet for at bekæmpe større arealer med mere ekstensive metoder, der kræver en omfattende efterbehandling i mange år.

Forebyggelse

Forebyggelse af spredning er mere effektiv, langt billigere og meget mere skånsom for naturen end bekæmpelse af etablerede bestande. Derfor anbefales generelt at rydde eventuelle frøkilder i kerneområde og risikozone som del af den indledende behandling.  

Metoder til bekæmpelse

Manuel optrækning/opgravning

Små frøplanter kan trækkes op manuelt eller graves op med spade. Optrækning er en meget effektiv og skånsom metode.

Maskinel optrækning

Større buske og små træer kan trækkes op ved hjælp af maskiner. Optrækning giver en effektiv bekæmpelse, forudsat at hele rodnettet kommer med op. Træernes tæt forgrenede rodnet betyder, at de sidder godt fast og kan være vanskelige at få trukket op med hele rodnettet. Afrevne rodstumper angives at kunne danne nye skud. Metoden er relativ dyr, men til gengæld reduceres behovet for efterbehandlinger af stød- og rodskud. Optrækningen kan medføre en forstyrrelse af jordbunden, der giver gode spiremuligheder for nye hægplanter.

Opgravning af rod

Opgravning af rod kan anvendes på større enkeltstående træer men har de samme ulemper som optrækning; det er svært at få gravet hele rodnettet op.

Nedskæring af store træer

Frøbærende træer nedskæres for at hindre frøspredning. Langt de fleste træer sætter stød- og rodskud efter nedskæring. Evnen til at sætte stødskud aftager med alderen. For at hindre at der sker ny frøudvikling, skal der ske nedskæring af genvæksten med 5-7 års mellemrum.

Slåning

Slåning anvendes på mere eller mindre tætte bestande af yngre planter, som førstegangsbehandling og som efterbehandling af genvækst og nye frøplanter. Slåning (med kratrydder) er skånsom i forhold til sårbare naturtyper. Men slåning giver en massiv genvækst af hurtigvoksende stød- og rodskud. Det tager en længere årrække at udsulte hægen ved hjælp af en årlig slåning.

Knusning

Praktiske erfaringer tyder ikke på, at der er den store forskel i effektivitet mellem knusning og slåning med hensyn til genvækst. Knusning er ikke egnet på naturarealer eller i skove med bevaringsværdige strukturer eller arter.

Fræsning

Stødfræsning af stubben efter nedskæring af træer tæt ved jordoverfladen kan hæmme genvækst. Det er en ressourcekrævende metode, der ikke er egnet på naturarealer med bevaringsværdig vegetation eller struktur.

Ringning

Ringning, hvor barken fjernes med motorsav eller økse i en minimum 50 cm bred ring omkring stammen i brysthøjde, angives at være en effektiv måde at bekæmpe hæg på, da ringning får træet til at dø efter få års forløb. Det kan være nødvendigt at gentage afbarkningen. Gendannelse af bark i et mindre stykke af ringen kan være nok til at træet overlever.

Ringning er en af de metoder, der bør undersøges nærmere. Forsøg med ringning udført af Herning kommune viste, at de fleste ringede træer satte mange stødskud, og de udviste kun få tegn på svækkelse året efter ringning. Ringning er en ressourcekrævende men skånsom metode, som formentlig vil kunne anvendes i sårbare naturtyper og til rydning af store hæg i levende hegn, hvor en efterbehandling med slåning kan være vanskelig.

Tildækning med plastfolie

Tildækning af stubben med folie hindrer genvækst og frøspiring og får træet til at gå ud. Tyske anbefalinger foreskriver en tildækning af stub og de nærmeste omgivelser på 2 x 4 m med 2 mm. tyk, sort plastfolie. Folien holdes på plads med grenstykker og græstørv. Folien kan fjernes efter 3-4 år. Efter fjernelse af folien kan der evt. ske en tilsåning med græsser for at hæmme ny opvækst af hæg eller andre uønskede arter. Herning kommunes forsøg med tildækning med sort landbrugsfolie viste, at der ingen genvækst var sket 1 år efter tildækning.

Husdyrgræsning

Husdyrgræsning hæmmer glansbladet hæg i at etablere nye bestande og kan ligeledes anvendes til at bekæmpe etablerede bestande, men der er flere forskellige faktorer, der har indflydelse på effekten af græsning. For at få en effektiv bekæmpelse er der behov for en målretning og styring af græsningen. I Danmark er der først og fremmest eksempler på og gode erfaringer fra anvendelse af kvæggræsning. Erfaringer fra udlandet tyder på, at får og geder ligeledes kan anvendes.

Der er dog også undersøgelser der viser, at græsning ingen effekt har, eller at den fremmer glansbladet hæg på bekostning af andre løvtræer og buske. Glansbladet hæg indeholder glykosider, der kan omdannes til blåsyre, der angives at være årsag til forgiftningstilfælde med dødelig udgang hos husdyr. Der kendes ingen eksempler på forgiftning af husdyr i Danmark.

Kemisk bekæmpelse

Glyphosat (Roundup) anvendes primært i kombination med nedskæring eller slåning, enten til stødsmøring eller til applikation på genvækst. Forsøg med at pensle bladene med Roundup uden mekanisk behandling har vist sig ikke at være effektiv. Hollandske forsøg med kemisk bekæmpelse viste, at stødsmøring på friske stød med en 5% opløsning med glyphosat i vand gav gode resultater, mens lavere koncentrationer ingen effekt havde.

Tilplantning

Tilplantning med skyggetræer som bøg, avnbøg, lind og douglasgran kan udskygge hægen og hindre, at den sætter frugt. Tilplantning med skyggetræer bør overvejes ikke kun i skov, men også på åbne arealer under tilgroning og hvor der ikke er særlige naturværdier.

Hævning af vandstand

Glansbladet hæg er følsom overfor høj vandstand. Der er registreret en begyndende invasion af hæg på en række vådbundstyper, herunder bl.a. tidvis våd eng, højmose, hængesæk samt elle- og askeskov og skovbevokset tørvemose. Her vil hævning af vandstand være den mest skånsomme metode til at bekæmpe glansbladet hæg.

Afbrænding

Glansbladet hæg angives at være følsom overfor brand. Selv store træer går ud ved en moderat til hård afbrænding, men sætter stødskud medmindre der er tale om meget høje temperaturer. Der foreligger ikke oplysninger om hvordan afbrænding f.eks. hede påvirker tilgroning med hæg.

Chondrostereum purpureum

Purpur-lædersvamp Chondrostereum purpureum forårsager sølvglans, en svampesygdom, der får det angrebne træ til at gå ud. Den vednedbrydende svamp har været forsøgt anvendt til stødsmøring med varierende resultat. Chondrostereum er ikke godkendt som bekæmpelsesmiddel i Danmark.

Litteratur

Buttenschøn R.M., Thamdrup I.M. 2012: Glansbladet hæg: Praktisk vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af glansbladet hæg (Prunus serotina). Afrapportering af samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen, Herning Kommune og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Videnbladet er udarbejdet på baggrund af praktiske forsøg med bekæmpelse, udført af hhv. Naturstyrelsen Blåvandshuk og Vestjylland samt Herning Kommune.

Videnblad nr.: 04.10-05
Forfatter: Rita M. Buttenschøn