Underplantning af rødgran

I Europa er der plantet over seks millioner hektarer rødgran udenfor dens naturlige udbredelsesområde. Der er et udbredt ønske om at konvertere disse bevoksninger til mere stabil løv- eller nåleblandskov, der med lokalitetsegnede arter skal give større dyrkningsmæssig og økologisk stabilitet. På danske lokaliteter vest for israndslinien er der særlige udfor­dringer forbundet med denne konvertering. Primært fordi der efter ren­afdrift er et reduceret skovklima til at værne mod barske forhold, såsom forårsnattefrost, blæst eller saltslag.

Forsøg med underplantning under skærm

Et omfattende underplantningsforsøg blev anlagt i 1999 i fire rødgranbevoksninger i Gludsted Plantage (afdeling 52, 97, 142 og 214). De 58 til 69 år gamle udgangs-bevoksninger var tætte, homogene og havde en gen­­nemsnitshøjde på 17-19 m. I 1999 indledte man skærmstilling i alle fire afdelinger til tre definerede skærmtætheder: tæt, mellemtæt, åben. Dette skete gennem to hhv. tre hugstindgreb. Skærmens grundflade, der kan betragtes som udtryk for skærmtætheden, lå mellem 9,7 og 35,9 m2/ha i 2004 efter gennemførte skærmstillingshugster. Som følge af skærmens opløsning er afdeling 52 udeladt af de seneste analyser.

Figur 1. Underplantningens gennemsnitshøjde i 2008 ved tre definerede skærmtætheder og stribevis og punktvis jordbearbejdning. Bemærk, at planterne i blok 142 er to år ældre end afdeling 97 og 214. Desuden blev registreringerne i afdeling 142 begrænset på de parceller hvor skærmen var intakt, hvilket betød at kun parceller med tæt skærm blev registreret.

Før plantning blev der anvendt to forskellige jordbearbejdningsmetoder: stribevis og punktvis. Stribevis jordbearbejdning blev foretaget med en skovsnegl med påmonteret grubbe­tand. Sneglen fjerner førnelaget, mens grubbetanden løsner mineraljorden let. Ved den punktvise metode brugte man en gravemaskine, der med sin bredskovl skrabede førnelaget væk pletvis. Underplantning blev foretaget manuelt med ædelgran, bøg og douglasgran. Ved den seneste registrering i 2008 havde planterne groet i seks hhv. otte vækstsæsoner.

Overlevelse ved plantning under skærm
I afdeling 97 var ædelgrans relative dødelighed på 14 % forholdsvis lav. I afdeling 214 derimod var den relative dødelighed betydelig højere (67 %). I begge afdelinger var dødeligheden lavest under den tætte skærm og størst under den åbne skærm. Den generelt dårlige overlevelse i afdeling 214 vurderes at skyldes vildtbid, dårligt plante-materiale samt sandsynligvis det faktum, at plantningen blev foretaget i tørt og varmt vejr i maj. I blok 142 (kun tæt skærm), hvor planterne ved seneste registrering var 2 år ældre, havde ædelgran en dødelighed på gennemsnitlig 44 %. Jordbearbejdnings-metoden synes ikke at have haft betydning for ædelgrans overlevelse.

De underplantede bøges relative dødelighed lå i gennemsnit på 6 % i blok 97 og 8 % i blok 214 mens dødeligheden i blok 142 var 25 %. Der var ingen klar sammenhæng mellem skærmtætheden og dødeligheden. Jordbearbejdningsmetoden havde ingen betydende indflydelse på artens overlevelse. Den høje dødelighed i blok 142 skyldes formentlig vildtbid.

Douglasgran viste aftagende overlevelse med tiltagende skærmtæthed. Under tæt skærm var dødeligheden gennemsnitligt 32 %, under mellem tæt skærm 11 %, mens den under åben skærm var 6 %.

Underplantningens vækst

Efter seks vegetationsperioder kunne der konstateres en klar sammenhæng mellem arternes højdetilvækst og skærmtætheden. Ædelgran viste beskeden øgning af højde-tilvækst ved faldende skærmtæthed og havde eksempelvis i blok 97 nået en gennemsnits højde under tæt skærm på 50 cm og 65 cm under åben skærm. Bøgen i blok 97 havde nået 41 cm og 56 cm under hhv. tæt og åben skærm.

Douglasgran havde opnået gennemsnitlig højde på 49 cm under tæt skærm og 86 cm under åben skærm og kvitterede således bedre for lyset end de øvrige arter. I afdeling 142 havde douglasgran opnået en gennemsnitshøjde på 124 cm efter otte år under en oprindelig tæt skærm, der dog gennem forsøgsperioden blev tyndet kraftig.

Arterne havde en bedre vækst ved dybdegående stribevis jordbearbejdning sammen-lignet med punktvis overfladiske jordbearbejdning.

Resultaterne bekræfter, at skærmens stabilitet mindskes ved hårde hugstindgreb. Dette var specielt tilfældet i to af afdelingerne, som var tyndet hårdt inden stormen i 1999 (52 og 142). Skærmen leverede dog skovklima til underplantningen, der blev gennemført i 2000, men gik i opløsning frem til stormen i 2005. Specielt douglasgran og i flere tilfælde også bøg var i stand til at overleve uden skærm og viste evne til at reagere med god vækst, da skærmen gik i opløsning.

Blok 142 underplantet i 2000, der ses et område, hvor skærmen væltede i 2005 og både bøg og douglasgran delvist er kommet ud af frostfri højde.

Konklusioner fra forsøget

Forsøget viste, at arter som bøg, alm. ædelgran og douglasgran kan etableres under skærm på sandede lokaliteter vest for israndslinien. Dødeligheden var generelt lav undtagen for alm. ædelgran, hvilket formentlig skyldtes dårlig plantekvalitet og vildt­bid som følge af den manglende vedligeholdelse af hegnene.

Grundlæggende kræver artsvalget og det almindelige vildttryk hegning. Især med henblik på etableringen af ædel­gran må det påpeges, at der på trods af dens gode skygge-tolerance bør sigtes efter at få den ud af bidhøjde indenfor hegnets levetid. Dette stiller krav om en tilstrækkelig åben skærm.

Højdetilvæksten var stigende med faldende skærmtæthed. For douglasgran bør skærmens grundflade ikke overstige 20 m2/ha. Douglasgran vil efter overstået kulturchok kunne kvittere for lystilgang ved grundflader ned til 10 m2/ha. Bøg og ædelgran vil kunne tåle høje (grundflade op til 20m2/ha) skærmtætheder i længere tid.

Blok 142, billedet viser douglasgranens evne til at tage over når skærmen går i opløsning. Bemærk at ædelgranen ikke er kommet ud af bidhøjde, da der i flere år har gået råvildt i hegnet.

Dybgående jordbearbejdning øger sandsynligheden for en god plantning, mens ingen jordbearbejdning og meget kvas øger sandsynligheden for en dårlig plantning.

En tidlig skærmstilling kan føre til, at omsætningen af førnelaget øges. Dette vil fremme spontan rødgranforyngelse og et øget ukrudtstryk. Anvendes der jordbearbejdning forud for underplantning, vil ukrudtstrykket ikke være et problem.

Skærmens afvikling kan ske henholdende, hvis hensynet til værditilvæksten i overetagen taler for dette. Er underplantningen nået ud af frosthøjde, kan skærmen også afvikles hurtigt.

Afdeling 97, anlagt i 2002, på billedet ses underplantning med ædelgran og bøg.

Videnblad nr.: 04.01-07
Forfattere: Simon Russell og Thomas Nord-Larsen.