Dato: 27-02-2013 | Videnblad nr. 03.02-29 Emne: Valg af træart

Træartsvalget 12. Rødgran

Picea abies (L.) Karst.

Rødgran har gennem mange årtier været det mest anvendte og økonomisk vigtigste nåletræ i Danmark. Træartens fordele formindskes i stadig stigende grad af flere væsentlige ulemper. Herunder manglende stormfasthed, risiko for angreb af barkbiller og råd, samt en sårbarhed overfor de forventede klimaændringer.

Rødgranen er Danmarks mest anvendte skovtræ. Den er billig og let at kultivere og leverer på de fleste lokaliteter en høj og værdifuld vedproduktion. Rødgran dyrkes primært i renbestand, hvor den dog med stigende alder er udsat for stormfald, insektangreb og stammeråd. Dette sammen med stærke indicier på, at træarten vil have svært ved at tilpasse sig de forventede klimaændringer, vil føre til en reduktion i brugen af rødgranen – i hvert fald som dyrket i ensaldrende monokultur.

Kort over rødgrans udbredelse i Europa
ødgranen forekommer ikke naturligt i Danmark og det øvrige Vesteuropa. I Nord- og Østeuropa findes den især i lavlandet, mens den i Central- og Sydeuropa er knyttet til bjergene. Udbredelseskort fra EUFORGEN.

Naturlig udbredelse og successionsmæssig rolle

Rødgran er vidt udbredt i Europa. Den forekommer naturligt i de mellem- og sydøsteuropæiske bjergområder (Vogeserne, Schwarzwald, Alperne, Harzen, Erzgebierge, Bayrische Wald, Böhmerwald, Fichtelgebirge, Sudeterne, Tatra og Karpaterne) i højder fra 500 til ca. 2.000 meter.

Kåret rødgranbevoksning
Den kårede bevoksning F.523 Buderupholm. Billedet er typisk for klassisk rødgrandyrkning. Det drejer sig om en renbestand med høj tilvækst og god kvalitet. I baggrunden ses et stormfaldshul med begyndende opløsningstendenser.

Desuden er rødgran udbredt i Baltikum og i Rusland, hvor den forekom­mer som lavlandstræart, samt på størstedelen af den skandinaviske halvø. Rødgranen var ikke indvandret til Danmark før den med stor succes blev introduceret for ca. 250 år siden. Med ca. 16 % af skovarealet og 18 % af vedmassen er den pt. vort mest udbredte skovtræ.

Rødgran indtager en mellemstilling mellem pioner- og klimaksarter. Den forynger sig både efter katastrofer (ofte sammen med birk og røn), men også gruppevis i et bestående skovsamfund. For det meste forekommer den i blanding med fx bøg, ædelgran, ær, lærk m.fl. (i Mellemeuropa) og med skovfyr, birk, asp (i Nord- og Østeuropa). Kun ved dens øvre (alpine) udbredelse findes den naturligt i renbestand.

Krav til klima

Rødgran hører hjemme i et køligt tempereret, subkontinentalt klima. Dens klimaoptimum ligger ved en middeltemperatur på mellem 5 og 7,5 °C og en nedbør i vegetations­perioden på over 550 mm. Disse klima­krav bliver normalt ikke opfyldt i Danmark, og rødgranen viser da også udtalte svækkelser i perioder med milde vintre og sommertørke (se Videnblad 8.0-9).

Det forhold, at de forventede klimaændringer går i denne retning, gør rødgrandyrkningen yderligere proble­matisk. Rødgranen er ellers yderst robust i kulturfasen, den skades her sjældent af frost, men den er følsom over for sommertørke, vind og salt. Den er meget stormfølsom, og eksponerede rande er ustabile.

Krav til jordbund

Rødgran er relativt nøjsom mht. næringsstoffer, men den har et stort vandbehov og bør undgås på meget tørre jorde. På de lerede vekselvåde jorde udviser rødgranen vigende sundhed med alderen, dør tidligt og er udsat for stormfald.

Rodsystemets udbredelse er meget følsomt overfor jordbundsforholdene. Hvor den optræder på jorde med hårde lag, gley og pseudogley, danner den et meget overfladisk rodsystem, hvilket gør den følsom overfor tørke og storm. På dybgrundede jorde får den også et dybtgående rodsystem. Dens løv er svært nedbrydeligt, og den danner typisk mor med mange finrødder i morlaget.

Grafisk angivelse af jordbundskrav for rødgran
Jordbundskrav for rødgran: optimale (grøn), egnede og uegnede (rød) lokaliteter.

Sygdomme og skader

Rødgranen har relativt få naturlige fjender, men de få kan som oftest være ganske alvorlige, ikke mindst hvor træarten dyrkes under mindre gunstige forhold. Barkbiller (specielt Ips typographus) kan være alvorlige især i blottede rande og i forbindelse med tørre og varme somre (se Videnblad 8.10-13). Problemet vil blive forstærket af de forventede klimaændringer.

Rodfordærver (Heterobasidion an­no­sum) slår ikke granen ihjel men forårsager ofte udbredt rod- og stammeråd med deraf følgende reduktion i stormfasthed og salgspriser (se Videnblad 8.7-1). Svampens tilstedeværelse giver særlige udfordringer, hvis man ønsker at forynge monokulturer af rødgran med andre træarter via skærmstilling, eller vil konvertere til uensaldrende rødgranbevoksninger (se Videnblad 8.7-43).

Råvildtet har ikke speciel interesse for rødgranen, som normalt kan kultiveres uden hegn. Midaldrende bevoksninger kan dog skades alvorligt ved skrælning af kron- og dåvildt.

Anvendelse i skovbruget

Op igennem det 20. århundrede har rødgranen udviklet sig til den mest anvendte træart i skovbruget – ikke blot i Danmark, men også i store dele af Nord- og Centraleuropa, hvor den primært dyrkes i renafdriftssystemets ensaldrende renbestande. I Danmark har den ikke mindst været anvendt i hedeskovbruget pga. dens begrænsede næringskrav og store robusthed i kulturfasen.

Rødgranen er dog den af vore indførte skovtræer, der udviser den dårligste tilpasning til de herskende klimaforhold, og de forventede klimaændringer truer med at forværre rødgranens tilpasning til danske vækstforhold. Det påvirker træartens rolle og anvendelse i fremtiden, hvor den ud fra et forsigtighedsprincip bør dyrkes i blanding med andre arter.

I det naturnære skovbrug optræder den i mange skovudviklingstyper – men altid i blandinger og aldrig som den dominerende art. Således forekommer den i: Bøg med douglas og lærk (13), Bøg og gran (14), Birk med skovfyr og gran (41), Gran med bøg og ær (51), Douglasgran, rødgran og bøg (61), Ædelgran/grandis og bøg (71) og Skovfyr, birk og rødgran (81).

Proveniensvalget

Rødgranen har som vigtig vedproducent været underkastet en række forædlingsprogrammer med det formål at fremme vedkvalitet (rumvægt, grenstørrelse), sundhed og vækst. Derfor anbefales primært afkom af danske frøplantager og afprøvet materiale – sekundært danske kårede bevoksninger.

  • Danske frøplantager: FP209 Sorø, FP240 Hofmansgave, FP241 Snevret, FP248 Sønderskovgård, FP631 og FP635 C.E. Flensborg
  • Danske kårede bevoksninger fx: F.470 Lundbæk, F.523 Buderupholm, F.609 Frijsenborg,
  • Nordtyske kårede bevoksninger, fx Westerhof.

Hvis rødgranen også dyrkes til juletræer, bør der tages hensyn til dette ved valg af proveniens. Her kommer specielt FP248 og F.523 på tale.
Konsultér også plantevalg.dk og Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Litteratur

Larsen, J.B. ed. 1997: Træarts- og proveniensvalget i et bæredygtigt skovbrug. DST 82: 144-157.



Videnblad nr.: 03.02-29
Forfatter: J. Bo Larsen.