Anvendelse af træaske som gødning i skove

Hugst af heltræer til energi medfører fjernelse af næringsstoffer fra skovøkosystemet. Når flisen er brændt på varmeværket, ligger en stor del af næringsstofferne i askecontaineren. Når flisaskens næringsstoffer føres tilbage til skoven, sikres en mere bæredygtig anvendelse af flis, fordi udtaget modsvares af tilbageførsel.

Ved hugst af rundtræ fjernes alene stammerne, mens grene og toppe efterlades i skoven. Da størstedelen af næringsstofferne er bundet i bark, grene, kviste, nåle og blade, så fjernes kun begrænsede mængder næringsstoffer med stammerne. Ved hugst af heltræer eller udnyttelse af hugstaffald stiger udtaget af næringsstoffer betydeligt. Atmosfærisk deposition og forvitring i jorden er kilder til ny plantetilgængelige næringsstoffer i jorden, men på sigt kan fjernelse af næringsstoffer medføre forarmning af skovøkosystemet.

Afbrænding af flis

Det typiske flisfyrede værk brænder flis og producerer varme. Flisen brændes på en rist, mens der blæses luft ind under og ved siden af risten. Den del af asken, der bliver liggende på risten efter forbrænding, er bundaske. Indeholder flisen store mængder sand, vil bundasken være tung og have en lav koncentration af næringsstoffer.

Røggassen fra forbrændingen hvirvles videre gennem en multicyklon, der får de største svævende partikler til at falde ud af luftstrømmen som flyveaske. Flisen indeholder typisk 40-45 % vand, som fordamper i fyrboksen. For at genindvinde fordampningsenergien, ledes røggassen gennem en røgvasker, hvor dampen kondenseres og afleverer varmen til fjernvarmesystemet.

I røgvaskeren fanges de meget små partikler, som ikke blev udskilt i multicyklonen. Partiklerne er opslemmet i vaskervandet, men bundfældes og kaldes kondensatslam. Overskudsvandet ledes til kloakken. Den sidste stofstrøm ud af et varmeværk er røgen op ad skorstenen.

Indholdsstoffer i aske

Både flyveaske, bundaske eller en blanding af disse (blandaske) kan spredes, hvis de overholder grænseværdierne i tabel 1. Kondensatslammet har ofte et højt indhold af tungmetaller og må derfor ikke spredes. Blandinger af kondensatslam og andre asker må heller ikke spredes.

Asken fra flisfyrede varmeværker indeholder en stor del af de næringsstoffer, der var i flisen. En undersøgelse viser, at ud af den indfyrede mængde næringsstoffer indeholder blandasken: 90 % calcium (Ca), 70 – 80 % fosfor (P), magnesium (Mg), natrium (Na) og mangan (Mn). Indholdet er lavere for jern (Fe) og kalium (K), hvor der kan genfindes ca. 60 %. Cirka 40 % af det svovl (S) og cadmium (Cd), der var i flisen, findes i blandasken. Resten af Cd-indholdet findes i kondensatslammet og i røgen. Stort set alt kvælstof (N) forsvinder op gennem skorstenen.

Bioaskebekendtgørelse

Bioaskebekendtgørelsen regulerer brugen af træ- og halmaske (se www.retsinformation.dk). Spredbar aske skal stamme fra afbrænding af flis, rent træ, eller træ med max 1% lim og bark. Asken må ikke stamme fra fx korn, frøskaller, kakaorester, nøddeskaller, stråtage mv. Hvis asken overholder en række grænseværdier, er den spredbar (tabel 1).

Tabel 1. Grænseværdier for tungmetaller i spredbar træaske. Asken skal indeholde mindre end grænseværdien for de nævnte stoffer, for at asken må spredes. Doseringen afhænger derefter af de fire doseringsregler nævnt i teksten.

Tabel 2. Ledningsevne og maksimal dosering. Ledningsevnen måles efter forskrifterne i Miljøstyrelsens metodeblad 1 i enheden millisiemens pr. meter.

Aske, der skal spredes i skove, skal hærdes inden spredning, mens marker må gødes med ikke-hærdet aske (tabel 2). Doseringen beregnes ud fra indholdet af cadmium og fosfor. Koncentrationen af næringsstoffer i asken varierer meget. Som tommelfingerregel er koncentrationen af næringsstoffer størst i flyveasken og mindst i bundasken, men der er også eksempler på det modsatte. Det eneste rigtige er at forholde sig til kemiske analyser af den aktuelle aske.

Askedosering

Dosering af aske sker ud fra følgende regler.
«Cadmiumreglen» Skove må maksimalt tilføres 60 mg Cd pr. ha pr. år regnet over 75 år.
«Fosforreglen»: Der må maksimalt tilføres 30 kg P pr. ha pr. år regnet over 3 år.
«3 tons reglen»: Der må maksimalt spredes 3 ton tør aske pr. ha pr. gang og maksimalt 3 gange 3 tons pr. 75 år.
«Ledningsevnereglen»: Efter hærdning skal asken analyseres for ledningsevne. Efter ledningsevnen inddeles asken i tre kategorier, som må spredes med maks. 1, 2 og 3 tons/ha.

Krav til hærdning

Hærdningsgraden kontrolleres ved at måle ledningsevnen. Ledningsevnen måles ved, at asken opløses i vand. Metoden er defineret i bioaskevejledningen. Er ledningsevnen for høj, skal asken hærdes. Det kan ske ved at tørre den våde aske og jævnligt vende stakken, så den kan optage CO^₂ fra luften. Doseringen i skoven afhænger af ledningsevnen / hærdningsgraden. Se tabel 2. Asken kan også pelleteres eller granuleres. Hvis det sker, bortfalder kravene om test af ledningsevnen. Vi arbejder på en nærmere vejledning til hærdning.

Der er ingen krav om hegning eller skiltning, hvis askespredningen sker udenfor bær- og svampesæsonen.

Kilder

Miljøministeriet 2008: Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørelse). Bekendtgørelse nr. 818 af 21/07/2008.
Miljø- og Fødevareministeriet 2019: Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 732 af 09/07/2019.

Mere information

Bioaskebekendtgørelsen findes på www.retsinformation.dk (søg på bioaske).
Vejledningen og metodeblad 1 findes på www.mst.dk > Affald > Affaldsfraktioner > Bioaske.
Nærmeste flisfyrede varmeværk kan findes via www.danskfjernvarme.dk

Videnblad nr.: 04.09-04
Forfattere: Simon Skov og Morten Ingerslev