Kulturmodel: Plantning af løv og nål under skærm

Formål

Modellen retter sig mod de bedre dele af hede- og klitregionen samt mod mere sandede og grusede lokaliteter i de øvrige regioner. Der er tale om en relativ intensiv model, hvor målet er at sikre produktionen i den kommende generation samt at få indbragt stabile træarter. Træartsvalget varierer med valg af skovudviklingstype og tiltro til skærmens stabilitet. Da modellen knytter sig til de typiske nåletræslokaliteter, vil nål i første generation ofte fortsat være dominerende, men der sikres en indblanding af løv på minimum 20%, der på sigt kan overtage en større del af arealet. Modellen der præsenteres her, kunne være oplagt at anvende, hvor det langsigtede mål udgøres af f.eks. en skovudvikingstype som bøg med douglas og lærk eller en type som rødgran/sitkagran med bøg og ær.

Forudsætninger

Denne relativt intensive model med indplantning af både løvtræ og stabile nåletræarter bør primært finde anvendelse på de bedre lokaliteter, hvor en høj produktion af både løvog nåletræ kan forventes. Træartssammensætningen anvendt i dette eksempel forudsætter generelt, at der er skabt en stabil skærm, med en levetid på min. 20 år. Stilles der spørgsmålstegn ved skærmens stabilitet, øges andelen af mere hårdføre kulturarter.

Kulturanlæg og -pleje

Jordbearbejdning foretages under hensyn til skærmens sundhed og eventuelle kulturspor samt værdifulde flora- og faunaelementer. Der anlægges gennemsnitlig én bøgegruppe pr. ha. med en størrelse på 40*40 m, mens der på det resterende areal etableres en blanding af f.eks. douglas og sitka samt evt. 10 % skovfyr. Skovfyr indbringes i en gruppe i de mest lyse partier af skærmen. Douglas kan blandes rækkevist med sitka, f.eks. med douglas for hver 3. plante. Modsat vil det være bedre at plante douglas i grupper, hvis den eksempelvis etableres i blanding med abiesarter som f.eks. grandis, da disse træarter ikke følges ad i samme grad som en blanding af douglas og sitka. Evt. naturlig opvækst af f.eks. gran, birk mv. udnyttes naturligvis til at skabe arts- og strukturvariation, og antallet af plantede planter nedsættes tilsvarende.

Investeringsmodel

Kilde

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.

Videnblad nr.: 05.07-18
Forfatter: J. Bo Larsen