Dato: 01-05-2007 | Videnblad nr. 05.07-01 Emne: Konvertering til naturnærdrift

Konvertering - veje til naturnær skov

Når det langsigtede driftsmål for det enkelte areal – skovudviklingstypen (se Videnblade 3.1-11 til 3.1-30) er fastlagt, består skovdyrkerens opgave i at »lede« skoven fra den aktuelle bevoksningsstruktur frem mod den ønskede. Dette Videnblad giver en introduktion til de grundlæggende forhold ved og muligheder for konvertering til naturnær drift. I de efterfølgende Videnblade gives der en række eksempler på konvertering af gran (5.7-02 til -09), bøg (5.7-10 til -13) og eg (5.7-14).

Baggrund

Vi har relativt få praktiske erfaringer med konvertering af ensartede bevoksninger til naturnær drift. Der er dog flere skovdistrikter, hvor f.eks. skærmstillinger i gran udgør et gennemprøvet og hyppigt anvendt redskab, naturlig foryngelse af bøg ved skærmforyngelse er ligeledes velafprøvet, og der eksperimenteres for tiden med nye hugstprincipper i gran med henblik på at introducere andre træarter.

Når man ønsker at foretage en konvertering, er der to forhold som er vigtige: For det første skal bevoksningsstabiliteten sikres, og foryngelsesforholdene forbedres, så der kan skabes mulighed for og »handlefrihed« til at igangsætte foryngelsen herunder at indbringe nye arter og provenienser. For det andet er det afgørende at indbringe disse elementer på det økologisk og  økonomisk rigtige tidspunkt.

Man kan således tale om en forberedelsesfase, hvor bevoksningen – hovedsageligt gennem hugstindgreb – stabiliseres og  gøres foryngelsesvillig og en målstyringsfase, der er karakteriseret ved passiv eller aktiv indbringelse af nye bevoksningselementer samt sikring af deres udvikling. Forberedelsesfasen er normalt forbundet med indtægter eller gennemføres i det mindste udgiftsneutralt, mens målstyringsfasen ofte medfører udgifter (investeringer), der dog efter principperne for biologisk rationalisering bør minimeres ved at lade naturen gøre så meget af »arbejdet« som muligt (se illustration).

Principskitse over veje fra nutilstand til en ønsket skovudviklingstype; her nr. 13 – Bøg med douglasgran og lærk.
Principskitse, der viser forskellige veje fra nutilstand, repræsenteret ved en ensaldrende rødgranbevoksning, til en ønsket skovudviklingstype; her nr. 13 – Bøg med douglasgran og lærk.

Konvertering – hvordan?

For at kunne forynge med stabile, men samtidig ofte mere frostfølsomme arter (bøg, ædelgran, douglasgran m.fl.), er en som oftest en forudsætning, at sikre skovklimaet i omstillingsfasen gennem en langsom afvikling af udgangsbevoksningen. Hvis de i henhold til skovudviklingstypen ønskede arter ikke allerede findes, eller hvor proveniensen på et givet areal ikke er tilfredsstillende, vil den naturnære skovdyrker typisk indbringe dem ved supplerende såning eller plantning af få grupper (typisk bøg, ask, ær, birk, fuglekirsebær, ædelgran, lærk, douglasgran m.fl.).

Disse grupper kan da på et senere tidspunkt gennem frøspredning bidrage til en mere omfattende udbredelse af arterne. Ønsker man en mere omfattende konvertering til nye hovedtræarter allerede i første generation, vil plantning eller såning i forbindelse med skærmstilling være relevant. Igen vil den naturnære skovdyrker være mere tilbøjelig til at udnytte billige foryngelsesmetoder (såning el. plantning af små planter). Forudsætningen for at anvende de billige foryngelsesmetoder er dog, at træarterne bringes ud på arealer, hvor de er økologisk tilpassede. Det drejer sig f.eks. om bøg under skærm af gran, mens  eg vil være et godt valg på mange renafdrifter.

Valg af fremgangsmåde må i det konkrete tilfælde altid tage udgangspunkt i de økonomiske og økologiske vilkår, der gør sig gældende. I mange tilfælde kan dette betyde, at overførslen må ske trinvis gennem i første omgang en stabilisering af bevoksningen efterfulgt af en ændret træartssammensætning for på længere sigt at give mulighed for et ændret dyrkningssystem.

Passive og aktive konverteringsstrategier

Generelt skelner man mellem passive og aktive konverteringsstrategier. De passive strategier tager primært udgangspunkt i den stående bevoksning med henblik på at afvikle den så økonomisk optimalt som muligt. Herved accepteres en som oftest lang konverteringsperiode (op til flere trægenerationer). De aktive strategier tages i brug, hvor bevoksningsstabiliteten ikke tillader en langsom (afventende) konvertering, og/eller hvis der er andre forhold, der taler for en hurtig konvertering.

  • »Naturens vej« (hvis bevoksningen overlades til naturlig udvikling) vil være lang og højest sandsynlig gå over stormfald efterfulgt af en lang succession fra pionervegetation hen mod naturlige strukturer karakteriseret ved bøgedominans i gruppevis struktur. Vejen vil føre til store tab af værdier og en lang »ørkenvandring«, før nye produktive kræfter  overtager. Den kræver på den anden side ingen direkte  investeringer.
  • Den korteste »direkte vej« kunne betrædes gennem en stor konverteringsindsats ved en skærmstilling af rødgranbevoksningen efterfulgt af en underplantning af bøg i hele fladen samt douglas og lærk gruppevist i de mere lysåbne partier efterfulgt af en langsom skærmafvikling. En sådan stram forstlig styring vil være udgiftskrævende og som oftest medføre tab af indtægter ved en tidlig skærmstilling.
  • Den naturnære konvertering vil tage udgangspunkt i »naturens vej«, men indbygge »naturnære genveje« for målrettet  og billigt at nå det tilstræbte mål. I første omgang drejer det sig om gennem hugsten at forberede rødgranbevoksningen ved at skabe mere stabile og heterogene strukturer. Når stabiliseringen er opnået, og bevoksningen langsomt afvikles gennem økonomisk optimeret måldiameterhugst, vil den spontane rødgranforyngelse punktuelt blive suppleret (beriget) med bøg, douglas og lærk. Den billigste løsning vil være at bygge på den spontane rødgranopvækst i første omgang og kun indbringe få grupper af de nye arter, så disse »berigelsesgrupper« i den efterfølgende foryngelsesfase som frøtræer kan sikre arterne den ønskede mere udbredte tilstedeværelse.

Konvertering – behov for metodeudvikling og lokale erfaringer

Det er vigtigt at understrege, at de konverteringsmodeller, der er opstillet i de følgende Videnblade (7 for gran og 3 for bøg) primært er tænkt som ideoplæg. De bør ikke opfattes som »kanoniserede« standardforskrifter men skal i langt højere grad bruges som inspirationsgrundlag til lokalt at udvikle den eller de konverteringsmetoder, der netop passer til den konkrete skovsituation, de ønskede skovudviklingsmål samt den aktuelle økonomi i skovdriften.

Kilder:

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-01
Forfatter: J. Bo Larsen