Anerkendt praksis: Fældning til flis

Fældning til flis har afgørende indflydelse på præstation og dermed økonomi i den efterfølgende flishugning. Klare aftaler om arbejdets udførelse og kvalitet er derfor vigtige og dette opnås bedst med en god arbejdsbeskrivelse (AB) (bilag til Videnblad 6.3-20 og 6.3-21) og kvalitetsopfølgning (KO). Vejledning til kvalitetsopfølgning (KO) med tilhørende skema er beskrevet i Videnblad 6.3-22.

Planlægning

I planlægningen bør det fastlægges, hvor og hvornår der må køres i bevoksningen, og hvor og hvornår der ikke må køres. Kørespor afmærkes eller registreres evt. med GPS, så de er lette at genfinde, også når bevoksningen er blevet ældre. Såfremt ejendommen er certificeret, skal de gældende regler for sporindlægning overholdes.

Det skal besluttes, hvilket skovningsmønster og fælderetninger, der skal anvendes, afhængig af hvilken type flishugger der senere skal flise træerne (front- eller sideindmadning), og om træerne skal flises på skovningsstedet eller ved vej.

De fældede træer skal placeres, så de ligger indenfor en vinkel på 30^o i forhold til flishuggerens indmadningstragt. Kranen skal let kunne få fat i træernes rodende og skubbe dem ind i huggerens tragt uden at skade den blivende bevoksning. Træerne må ikke bunkelægges i så tykke lag, at sommertørring vanskeliggøres.

Videnblad 9.3-1: Sådan virker GPS-systemet
Videnblad 9.3-2: Benyttelse af GPS under kronedække
Videnblad 9.3-3: Præcision af håndholdt GPS i skov
Videnblad 6.3-10: Tidsstudier for flis- og rundtræmetoden i ung gran
Videnblad 6.3-11: Flismængde pr. træ som funktion af diameter og højde
Videnblad 6.3-16: Rundtræ eller flis i mellemaldrende rødgranbevoksninger
Videnblad 6.3-17: Flishugning med eller uden frakørselstraktor i unge nåletræsbevoksninger
Videnblad 6.3-19: Indsamling, udkørsel og flishugning af løvtrætoppe

Indlægning af kørespor

Den indbyrdes afstand mellem køresporene skal gennemsnitlig være 20 meter fra spormidte til spormidte. En afvigelse på 3 meter til hver side kan accepteres.

Bredden på køresporene skal være 3,5 – 4 meter. I forbindelse med sidehæld og kurver skal bredden forøges, så der er plads til maskinerne.

Eksisterende kørespor tilrettes i bredden. I rækkehugster besluttes det, hvilke rækker der skal udgøre de fremtidige kørespor. Disse tilpasses i bredden, og fremover må der kun køres i disse spor. Alternativt kan der indlægges nye spor med 20 meters mellemrum på tværs af rækkerne.

Hugstmåde

Der skelnes almindeligvis mellem følgende hugstmåder:

Rækkehugst. Hele rækker hugges, f.eks. hver 7. eller 8. række, eller rækker med anden træart.

Selektiv hugst:
Fra neden. Undertrykte træer fjernes tillige med tvegede, døde, syge og uønskede træer i bevoksningen. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet. Hugst fra neden giver en ensartet bevoksningsstruktur med lige store træer i én etage.

Fra oven. Der skoves kun blandt de herskende træer samt døde, syge og uønskede træer, der generer bevoksningen og/eller skovningen. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet. Hugst fra oven giver en større variation i bevoksnings-strukturen, ofte med en tendens til dannelse af to etager.

Kvalitetshugst. Der hugges for at fremme kvaliteten på de blivende træer. Krukker, tveger, dårligt formede, syge, døde, og uønskede træer skoves. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet.

Måldiameterhugst. Kun træer med en bestemt diameter (som regel over en bestemt diameter) fjernes. Giver som regel en noget ujævn fordeling af træerne.

Hugst for bestandstræer. Der hugges kun for at give plads for hovedtræerne, mens der ikke hugges i mellemrummene.

Skærmstilling. Kraftig reduktion af stamtallet for at give plads og lys for en efter-følgende underplantning eller selvforyngelse. Der tilstræbes en jævn fordeling over hele arealet.

Renafdrift. Alle træer på arealet hugges væk. Evt. bevares en opvækst.

Videnblad 5.6-8: Hugst fra toppen i rødgran
Videnblad 5.6-9: Hugst fra toppen i ung gran – en sammenligning med hugst fra neden
Videnblad 5.6-15: Plukhugst – definitioner og principper
Videnblad 5.6-16: Pælehugstforsøget i rødgran i Stenholtvang
Videnblad 5.6-28: Hugst fra toppen i mellemaldrende gran
Videnblad 5.7-1 – 5.7-12: Konvertering af bevoksninger via hugst
Videnblad 6.2-4: Arbejdsinstruks vedrørende tyndinger

Andre skovningsforhold

Hugststyrke angives i % af stamtallet før hugst. En variation på +/- 5 % accepteres normalt. Ofte vil det være angivet, at der skal hugges svagere i randzonerne.

Fordelingen kan f.eks. angives som jævn fordeling over hele parcellen, eller som svag eller ingen hugst i midterzonen mellem køresporene.

Stødhøjden må ikke overstige 2/3 af stødets diameter målt på fældesnitfladen.

Stødsmøring: Anvendes Rotstop®, skal mindst 95 % af stødfladen skal være dækket. Anvendes urea, skal 100 % af stødfladen være dækket. Midlerne skal være farvede, så det er let at konstatere dækningen.

Videnblad 4.11-2: Rotstop
Videnblad 4.11-3: Urea
Videnblad 8.7-4: Rodfordærveren – Bekæmpelsesmidler og effekten af stødbehandling
Videnblad 8.7.-13: Rodfordærveren – Retningslinier for stødsmøring

Oprydning og publikum

Oprydning efter skovningen omfatter normalt rydning af veje, spor og stier for hugst-affald. Det sikres, at vandløb er oprensede for effekter og hugstaffald m.m., som kan genere vandløbets funktion. Det sikres også, at beskadigede vildthegn retableres, og at skaden meldes til opdragsgiver.

Alt affald, brugt olie o.a. fjernes fra skovningspladsen og afleveres på de relevante modtagesteder. Spildt olie og drivmidler skal graves op og afleveres på de relevante modtagepladser.

Parterne skal aftale, hvem der leverer og etablerer skiltning og afspærring af veje og stier, og om der skal annonceres i de lokale dagblade forud for arbejdets igangsættelse.

Videnblad nr.: 06.03-20
Forfatter: Frans Theilby